Som folkeskolen.dk tidligere har beskrevet, befinder den norske lærerstand sig i en situation, der på mange måder kan minde om det, der gik forud for sidste års lærerkonflikt i Danmark. KS, det norske modstykke til KL, vil have mere kontrol over lærernes arbejdstid og blandt andet have dem til at arbejde på skolerne i op mod seks uger længere om året, hvilket vil give en total på 45 uger. Lærerne står på den anden side og råber på professionel handlingsfrihed.
Forhandlings-sammenbrud i Norge
Skræmmebilledet
Den norske alliance For Velferdsstaten er bekymret for, hvad det vil betyde, når en politisk arbejdsgiverorganisation som KS fremturer mod lærerne. Derfor har de taget kontakt til en række politisk eller fagligt kompetente personer i Danmark, der beskriver lockout, KL's fremgangsmåde under konflikten og den radikalt anderledes didaktiske tænkning for skolen, hvor nationale mål (Fælles Mål) bliver et styringsredskab for undervisningen.
Det er blevet til en række artikler under overskriften "Kampen mod lærerne i Danmark" (se link til højre) med bidrag fra blandt andre formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, formand for forbundet FOA, Dennis Kristensen, samt fra flere ansatte hos tænketanken for pædagogik og dannelse, Sophia.
Sophia: Nye Fælles Mål lægger dannelsen på is
Anders Bondo Christensen beskriver i sit bidrag til "Kampen mod lærerne i Danmark" over den 10 sider lange artikel "Overgreb mod de danske lærere", hvordan han oplevede hele affæren sidste år.
"2013 blev et dramatisk år i den danske undervisningssektor og ikke mindst i folkeskolen. Få toneangivende politikere viste med brutal tydelighed, at den danske aftalemodel i hvert fald ikke skulle stå i vejen for deres politiske mål, og det store flertal af politikere valgte at lukke øjne og øre og blot følge trop", skriver DLF's formand.
Et opråb til politikerne
Helene Bank er specialrådgiver hos For Velferdsstaten. Hun mener, at politikerne i Norge bør tage ved lære af - ikke gentage - hvad der skete i Danmark i foråret 2013.
"Norske politikere og KS henter inspiration fra Danmark, både når det gælder arbejdstidsaftale, ledelsesret og produktivitetskommisionen. I første omgang er det ledelsesretten og arbejdstiden, som de vil trække ned over hovedet på lærerne", siger hun.
Fortællingen om KL mod de danske lærere har dog allerede gjort sit indtog i den offentlige debat i Norge, og det har presset KS op i et hjørne, hvor de kan blive tvunget til at være mere kompromissøgende.
"Erfaringene fra Danmark har allerede påvirket den norske debat. Vi er begyndt at stille spørgsmål ved, hvor fra KS har sit politiske mandat. Det viste sig at være vældig tyndt. Kommuner, fylkeskommuner (regionerne, red.) og det politiske parti, Sentrum Venstre, er begyndt at tage stilling i sagen, og dette påvirker helt ind i KS' organisation", siger Helene Bank.
De norske lærere kan også lune sig ved, at den skolepolitiske talsmand for Norges største parti, Arbeiderpartiet, har kritiseret KS' forhandlingsmetoder.
Stadig uenige
I Utdanningsforbundet mener man, at kravet fra KS om 45 ugers tilstedeværelse for lærerne på skolerne om året, er helt horribelt. Det bliver på bekostning af den tid, der bruges sammen med eleverne, siger de.
KS skriver på sin hjemmeside, at man "beklager, at det endte med et brud mellem parterne".
På grund af forhandlingshårdknuden om lærernes arbejdstid, er det blevet besluttet, at lærernes arbejdstidsaftale bliver afgjort som en del af "tariffopgjøret", som er en overenskomstforhandlingen for hele det kommunale arbejdsmarked.
KL og DLF har holdt fredspibemøde - dog uden pibe
Ind til da vil KS gerne arbejde konstruktivt for, at man kan finde en god løsning sammen, kan man læse på ks.no.
"Med udgangspunkt i et fælles mål om at udvikle en endnu bedre skole og skabe ro, er Hovedstyret optaget af at finde gode løsninger i dialog med organisationerne frem mod de forestående forhandlinger. Hvis modparten ønsker at fortsætte processen frem mod forhandlingerne, vil KS være positive over for dette", står der.
Ingen norske Fælles Mål
Foreløbigt er der ikke lagt op til nationale læringsmål i samme kaliber, som Fælles Mål kommer til at udgøre i Danmark. KS skriver vejledende målingsmetoder til de 430 norske kommuner, hvor af nogle kommuner er gået langt i brugen af dem, blandt andet i Oslo Kommune, hvor det er mest udtalt. Det fortæller Helene Bank.
Til gengæld har der netop været stor offentlig opmærksomhed omkring en sag, hvor to lærere i Sandefjord Kommune nægtede at evaluere deres elever efter et skema, hvor der skulle sættes kryds for den faglige indsats i "som forventet", "under forventet" eller "over forventet".
"De blev truet med opsigelse for ordrenægtelse, men fik støtte af alle lærerne i kommunen, i Utdanningsforbundet, blandt forældre og folk i hele landet. I dag er rapporteringskravene sat i bero, og uddannelsessministeren har udtalt sig imod sådan en type rapportering", siger Helene Bank.
Lærernes rolle
Hvis debatten om konkrete læringsmål som styringsredskaber på nationalt plan, kan lærerne og For Velferd gribe fat i "Kampen mod lærerne i Danmark" og læse op fra artiklen "Tillidstab og kontrolforskydninger - Fra formål til mål i den danske folkeskole".
Den har Marie Hyldgaard Kjeldsen, som er projektleder hos Sophia, skrevet sammen med kollegaen Stig Skov Mortensen. Deres indlæg sætter fokus på den nye virkelighed i fremtidens skole, hvor de danske lærere decimeres fra didaktiske autoriteter med fokus på dannelsesidealer til formidlere af snævert definerede Fælles Mål, hvor der kan sættes to streger under elevernes læring.
"Man ændrer på grundlaget for folkeskolen, når man fokuserer på snævre mål for elevernes læring", siger Marie Hyldgaard Kjeldsen om Fælles Mål. "Spørgsmålet er, om man overhovedet kan snakke om læreren som didaktiker længere. For hvis man ikke skal tage stilling til hvad og hvorfor, børnene lærer, hvad er der så tilbage? Klasselokalerne er blevet overtaget af staten, som opstiller nogle meget smalle mål for læring".
Tiden vil vise, hvilke rammer, der bliver besluttet for de norske lærere. Men nu har de i hvert fald fået en række kasteskyts til overenskomstkampen fra danske sympatisører.
Dansk lærerlockout bruges som skræmmeeksempel i Norge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.