Dansk Folkeparti spænder ben for skolestartforlig

Stod det til undervisningsminister Bertel Haarder (V), var der for længst indgået forlig om en ny skolestart, men så let gik det ikke.

Som det ser ud nu, er der enighed mellem regeringspartierne og Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om, at børnehaveklassen skal gøres obligatorisk. Og om, at eleverne i børnehaveklassen skal undervises i læsning i et eller andet omfang, sandsynligvis en time om dagen, sådan som skolestartsudvalget har anbefalet. Og om, at det er lærere, der skal stå for denne læseundervisning.

Men så stødte forhandlingerne ind i en betonklods: Finansiering.

Regeringens holdning er, at forliget skal være udgiftsneutralt. Det betyder, at den ekstraudgift, der opstår ved, at lærere – der jo er dyrere end pædagoger – skal undervise i børnehaveklassen, skal hentes hjem igen. Det forestiller regeringen sig kan ske ved, at pædagoger går op i 1., 2. og 3. klasse og udfører lærerarbejde.

Dansk Folkeparti vil stramme reglerne

Men det siger Dansk Folkeparti altså blankt nej til. Det vil jo svække fagligheden, mener partiet, hvis skolepolitiske mål er at styrke fagligheden.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen er derfor gået kontra i forhandlingerne. Han ønsker nu stramme regler og lovparagraffer, der gør det krystalklart, at undervisningen i folkeskolen varetages af læreruddannede og kun dem. Det gælder både en kommende forligstekst og gældende regler og love.

"Nu hvor regeringen gerne vil lukke op for flere pædagoger i undervisningen, så er det vigtigt, at den åbning bliver suppleret med, at man strammer op i loven og reglerne, sådan at pædagogerne ikke kan stå for decideret undervisning i folkeskolen", siger Martin Henriksen til folkeskolen.dk.

"Det kan de faktisk i dag. Det vidste jeg ikke før, vi gik i gang med forhandlingerne, men det kan de faktisk. Derfor er det nødvendigt at stramme op på det, også nu hvor regeringen vil lukke flere pædagoger ind", tilføjer han.

Økonomiske hensyn må ikke komme i vejen for en styrkelse af fagligheden, fastslår Martin Henriksen.

"Hvis der er kommuner, der ønsker at bruge pædagogerne i skolen, så skal de meget klart kunne se, at de kan bruge pædagogerne til det, de er uddannet til; de kan ikke bruge dem til det, som en lærer er uddannet til. Og den skillelinje er vigtig – at det er de uddannelsesmæssige forudsætninger, der afgør, hvilke opgaver man kan varetage i folkeskolen. Og det skal ikke være et spørgsmål om økonomi eller ikke økonomi, fordi det er sådan set uacceptabelt set fra vores side", siger Martin Henriksen.

Uge 10 har traditionen tro været mødefri på Christiansborg, men forhandlingerne fortsættes i denne uge.