Dansk Folkeparti efterlyser øget indsats for tosprogede med ADHD

Uddannelsesordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti har bedt undervisningsminister Bertel Haarder (V) fortælle, om der forskning eller undersøgelser om ADHD blandt indvandrere og deres efterkommere. Han vil også vide, om der er erfaringer med, hvordan man opdager og håndterer ADHD.

"Ministeren bedes redegøre for eventuelle initiativer, regeringen agter at foretage for at sætte fokus på området, så myndighedspersoner bliver i stand til at opdage disse børns symptomer, så de bedre kan håndteres", skriver Martin Henriksen til Bertel Haarder og beder samtidig ministeren oplyse, om der i enkelte kommuner eller institutioner er erfaringer, som med fordel kan bredes ud til resten af landet.

Kun få tosprogede med ADHD på specialskoler

Martin Henriksen henviser til en artikel i dagbladet Information om, at flere politikere kræver en styrket indsats for tosprogede børn med ADHD. Det gør de på baggrund af en rundringning, som dagbladet Information har foretaget til ni af landets specialskoletilbud.

Mange af skolerne har kun ganske få eller overhovedet ingen tosprogede elever. For eksempel er kun 15 procent af eleverne på Skolen i Charlottegården i København tosprogede, selv om andelen af tosprogede børn i kommunens almindelige folkeskoler er dobbelt så stor.

Lærerne ser ikke lidelsen

Ifølge psykolog Bo Hejlskov fra Psykologcompagniet, der diagnosticerer børn med ADHD, er der ingen grund til at antage, at tosprogede børn skulle lide mindre af ADHD end danske børn, snarere tværtimod.

"Jeg vil tro, at omkring dobbelt så mange tosprogede børn som danske børn lider af ADHD, for en tokulturel opvækst og samfundsmæssig marginalisering kan fremme symptomerne på lidelsen", siger Bo Hejlskov til avisen.

Netop den tokulturelle baggrund betyder, at ADHD ikke bliver fundet hos de tosprogede børn. Lærere og pædagoger opfatter deres symptomer som et udtryk for kulturelle forskelle identitetskriser, krigstraumer eller familiære problemer, mener Jon Arnfred, socialoverlæge i Århus Kommune.

"Det er jo en form for diskrimination, for det betyder at børnene ikke får den rigtige form for støtte og behandling", siger Jon Arnfred.

100 sårbare elever fejlplaceret

For et år siden kom de frem, at hver fjerde elev på Nordgårdskolen i Århus var så sårbar, at de slet ikke hørte til på skolen.

Skolen, der blev nedlagt i sommer, havde udelukkende tosprogede elever, og en undersøgelse fra kommunens Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik viste, at en del af de 500 elever havde massive sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og kom fra belastede vilkår og traumatiserede familier.

Andre børn havde opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD eller udviklingsforstyrrelser som autisme. Desuden havde en tredje kategori af elever generelle vanskeligheder med indlæring på grund af forsinket udvikling.

"Det ærgrer os, at man først i forbindelse med lukningen erkender, at en meget stor gruppe har brug for specialtilbud", sagde lærer Lene Elmose i et afskedsinterview med Nordgårdskolen i Folkeskolen lige før sommerferien.

Lærerne syntes, de havde gjort, hvad de kunne for at trænge igennem med deres budskaber.

"Da det kom frem, at 110 af vores elever var så svage, at de skulle have specialtilbud, reagerede formanden for børne- og ungeudvalget med et 'havde vi dog bare hørt om dem'. Vi har sagt det i årevis, men politikerne lod som om, de ikke havde hørt det før", sagde lærernes tillidsrepræsentant, Hanne Palm i samme interview.