Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Sydslesvig

Dansk finanslov går ud over fremtidige lærere til Sydslesvig

Folketinget har med finansloven lukket Pensionsfonden af 1951 for tilgang. Det betyder, at lærere og ledere i de danske skoler i Sydslesvig ikke længere kan ansættes med dansk pension.

Når Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig og de 39 andre danske skoler fremover skal rekruttere lærere, vil de ikke kunne tilbyde en pensionsordning, der matcher forholdene i Danmark.

Foto: Maschinenjunge/Creative Commons 3.0
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
13. december 2024, kl. 15:38
2 kommentarer

Lærere på de danske skoler i Sydslesvig er sikret tjenestemandspension fra Pensionsfonden af 1951. Men med den netop vedtagne danske finanslov har Folketinget lukket for tilgang til pensionsfonden. Det betyder, at når skolerne fremover skal rekruttere danske lærere til at undervise syd for grænsen, bliver det uden den danske pension. I stedet vil både lærere og ledere skulle ansættes som såkaldt 'forsikringspligtige' lærere med en pension i den offentlige tyske pensionsforsikring. Det medfører væsentligt ringere løn- og pensionsforhold, end andre lærere i både Danmark og Tyskland har, skriver Dansk Skoleforening for Sydslesvig i en pressemeddelelse.

Ifølge foreningen vil finanslovsændringen have som konsekvens, at udgifterne til ansættelse af hver eneste ny lærer, pædagog, gymnasielærer og skoleleder fremover vil stige mindst 20 procent, alene for at opfylde lovkravene i Tyskland. Hvis man skal matche danske lønforhold bliver udgiften endnu større.

"Det er helt afgørende for Skoleforeningens eksistens, at vi fortsat kan rekruttere lærere, der er uddannet i Danmark. Det kan vi kun, hvis vi som minimum kan matche danske løn- og pensionsforhold", siger Lars Kofoed-Jensen, der er direktør for Skoleforeningen, der driver de 40 danske skoler og 55 dagtilbud syd for grænsen.

"Jeg frygter, at det er en beslutning, der er hastet igennem, uden at man har haft blik for de store konsekvenser, det kan få", siger Henriette Nøiers, formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, der er en lærerkreds under Danmarks Lærerforening. "Vi taler om et område, hvor der i forvejen er rekrutteringsudfordringer nord for grænsen. At forringe og gøre ansættelsesforholdene i Sydslesvig endnu mere komplekse, gør, at det bliver endnu sværere at trække uddannet personale herned. Vi skal være meget opmærksomme på, hvad dette betyder for både skoler og hele lokalsamfundet. Vores skoler er jo ikke bare skoler, men en helt afgørende kulturinstitution, der bærer en stor del af mindretallet", siger hun.

Hverken fagforeningerne for pædagogisk personale i Sydslesvig eller Skoleforeningen har været inddraget i beslutningen om at lukke Pensionsfonden for nye medlemmer, og de har nu gjort indsigelse til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Også Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL og Gymnasieskolernes Lærerforening har også skrevet et fælles brev til finansministeren og Folketingets Sydslesvigudvalg, hvori de opfordrer til, at beslutningen tages op igen.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk finanslov går ud over fremtidige lærere til Sydslesvig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS