Dansk er mere end skriftkultur

'Giften' og 'Englen' er to klart lødige og seriøse bud på værker, der kan udvide tekstbegrebet i dansk. Ærgerligt at spillene rammer over folkeskoleniveau både i de valgte temaer og i personidentifikationen.

Den interaktive fortælling er ifølge den medfølgende lærervejledning en genrebetegnelse, hvor computerspillet bevæger sig ind i fortællingens tradition. Her drejer det sig ikke primært om at tabe eller vinde, men om at få personerne til at fremstå tydeligt. Der skal være en udvikling i spænding og intensitet, og brugeren skal have en afgørende indflydelse på historiens forløb. 'Giften' og 'Englen' er interaktive fortællinger, der er udkommet som de to første af en serie på tre kaldet 'Crosstown'. Fælles har de den grafiske baggrund byen Crosstown holdt i en enkel, flot, håndholdt, sort-hvid streg, men selve fortællingerne er meget forskellige.

'Giften' er skrevet af Merete Pryds Helle. Plottet gift i drikkevandet eller en forsmået kvindes hævn over byens drikkevandsingeniør opklares af brugeren i skikkelse af en ung, ensom, kvindelig journalist. Spillet har mange danskfaglige kvaliteter, men får svært ved at fænge elever i folkeskolealderen. For det første fordi udviklingen i spænding og intensitet er langsom. Interaktiviteten er kedelig, blandt andet på grund af at brugerens replikker som journalist Minna Walker er få og enkle. For det andet er drivkraften til at bruge time efter time på et computerspil i denne genre, at man identificerer sig med hovedpersonen og engagerer sig i at løse mysteriet. Som 40-årig kan man godt more sig over Minnas dialog med den tyrkiske grønthandler indtalt af Jens Okking, der konstant kommer med ægteskabstilbud, men ellers er der ikke meget at grine af. Minna har en arrogant og doven chef, en mandschauvinistisk kollega og et trist møde med en ældre sørgmodig nonne. Disse samtaler giver mange muligheder for personkarakteristik. Personerne får med enkle midler vist, hvem de er. Computerspillets og interaktivitetens force er, at man som bruger identificerer sig med hovedpersonen og er den, der styrer begivenhederne. Det giver store muligheder for indlevelse i handling og udvikling i spillet. Men begge historier rammer en ældre målgruppe end folkeskolens elever.

'Englen' er skrevet af Michael Valeur. Fortællingen har to hovedpersoner, Fred og Norman. Fred er sygeplejer, og Norman er patient. Hospitalet emmer af død og ulykke. Brugeren er en slags engel, der skal hjælpe de to personer og forsøge at ændre deres tunge skæbne.

Faget dansk rummer litteratur, medier og andre udtryksformer, herunder computerspil, læsning af skærmtekst samt arbejde med genre, motiv og tema. Der er klart brug for spil som disse i danskundervisningen. Interaktive fortællinger er et vægtigt bidrag til litteraturundervisningen og inddragelse af nye udtryksformer. Cd-rommen bryder skriftkulturens dominans og billede, lyd og tekst supplerer hinanden ligeværdigt. Særlig i 'Giften' integreres den mundtlige dialog, og den skriftlige tekst understøttes fantastisk godt af grafikken. Brugeren bliver præsenteret for en del forskellige tekstformer som artikel, brev, underskriftindsamling, dialog, monolog og båndoptagelse, der i danskundervisningen kan lægge op til at arbejde med forskellige tekstgenrer.

Computerspillet er i høj grad en del af tidens ungdommelige udtryksformer, som det er vigtigt at inddrage i danskundervisningen. Ligesom eleverne sluger bøger som fritidslæsning, sluger de computerspil i deres fritid. Det er så dansklærerens vanskelige opgave at vælge i junglen af computerspil for at finde noget, der rækker ud over fascinationen af tekniske finesser og finurligheder og som en del af litteraturundervisningen kan være med til at opdyrke elevernes sproglige forståelsesevne, opøve evnen til fortolkning og give livsoplysning i bred forstand med udgangspunkt i denne udtryksform. Og der er ikke meget at vælge imellem inden for vores lille sprogområde.

Når man skal have bogslugerbørn til at arbejde med bøger som litteratur, kan det tit være vanskeligt at få dem til at læse langsomt, tydeligt og analytisk. På samme måde kan det blive med denne interaktive genre. Blot er der det, at når man som bruger undervejs stopper op og reflekterer over plot og personer, bliver ens handlinger i den interaktive læsning mere kvalificeret, og derved bliver fortællingen bedre.

Materialet kan bruges i danskundervisningen fra 8. klasse, her vil eleverne kunne arbejde med temaerne og perspektivere det psykologiske plan og søge at forstå en så speciel figur som Norman i 'Englen'. Lærervejledningen rummer en del interessante opgaveforslag med inddragelse af tegneserie som fortællende medie. Samtidig vil 'Englen' og 'Giften' inspirere eleverne til i billedkunst eller projektundervisning at arbejde med selvproducerede multimedieproduktioner.

Men motivationen for eleverne til at læse disse værker vil hverken være deres plot, tema eller personer, men det, at computeren i sig selv rummer fascination. Vi skal passe på ikke at drive rovdrift på denne fascination, og derfor bliver genren interaktive fortællinger først rigtigt spændende at bruge i folkeskolen, når unge fascineres af dem og slet ikke kan lade dem være.

Arbejdet med cd-rommer som disse er tidskrævende, og at benytte dem i danskundervisningen vil svare til at læse en roman sammen i skoletiden. Naturligvis kan man gøre det i starten, mens det er nyt, for at sikre, at alle kender formen og kan bruge den. Men på sigt må eleverne enten låne den interaktive fortælling med hjem eller bruge skolernes computerrum som lektiecafeer om eftermiddagen.

Giften og Englen

Startpakke inklusive interaktive fortællinger,

lærervejledning til Giften og Englen

Af Michael Valeur

48 sider, 550 kroner for startpakken

Malling Beck