Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk, Engelsk, Matematik

Kom i gang med Portfolio

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Idéskabeloner

Af Eva Henriksson og Marie Sandell

Oversat fra svensk af Stefan Hestnes

80 sider, 250 kroner

Skolen i dag skal forberede eleverne på livslang læring. Eleverne skal blive bevidste om deres egen læring. Fokus forskydes fra produktet til processen. Her er portfoliometoden et redskab, der kan hjælpe elever og lærere.

De svenske forfattere er blevet inspireret på internationale konferencer og på rejser til New Zealand.

Der arbejdes med tre hovedområder i portfoliometoden: Målsætning, dokumentation og planlægning/refleksion/evaluering.

Eleven skal sætte sine egne mål for undervisningen, læreren skal hjælpe eleven ved at synliggøre indlæringsprocessen og tolke undervisningsplanernes mål, så eleven forstår dem og bliver i stand til at sætte sine egne mål.

Dokumentationen er med til at synliggøre elevens læring og udvikling. Eleven daterer og gemmer sine arbejder i en portfoliomappe. Indholdet afspejler elevens læring og individuelle udvikling over en periode. Alt, hvad der gemmes, følges op af refleksion: Hvorfor blev dette tema valgt? Hvad har du lært igennem dette arbejde? På denne måde lærer eleven noget om, hvilke strategier der fungerer. Man lærer både af succeser og af mindre heldige forløb.

Planlægning er væsentlig. Ved større skriftlige arbejder får eleverne en skrivevejledning, som de kan vælge at følge.

'Kom i gang med portfolio' indledes med en kort vejledning, der beskriver arbejdsformen. Resten af materialet består af idéskabeloner, der kan kopieres. Det er ikke meningen, at læreren skal kopiere skabelonerne direkte, men hun kan lade sig inspirere af dem og tilpasse dem, så de passer til netop hendes klasse. Eksemplerne går både på arbejdsvaner, indlæringsstil, mål, arbejdsplaner og evaluering. Der er ligeledes en række eksempler inden for de enkelte fag som dansk, regning og engelsk.

Der er skabeloner til både indskoling, mellemtrin og ældste trin.

Portfoliometoden virker umiddelbart som en metode, der kan hjælpe eleverne til at blive bevidste om deres egen læring. Læreren kan bruge nogle af de mange idéskabeloner og lade sig inspirere til at udvikle sine egne, der netop passer til de forløb og processer, der sættes fokus på i hendes klasse.

Metoden og materialet anbefales til brug i skolen.

Tove Kettner Heiberg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk, Engelsk, Matematik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS