Anmeldelse

Guide til projektopgaven

Guide til projektopgaven

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Guiden til projektopgaven" er fremragende, fordi den indeholder alt, hvad man har brug for at vide, inden man som lærer skal have eleverne i gang med projektopgaven. Lige fra bekendtgørelser til problemformulering. Fra arbejdsformer til arbejdsprocessen. Endelig er der fokus på noget af det mere praktiske og fremlæggelsen.

Fakta:

Titel: Guide til projektopgaven

Forfatter: Anne-Dorthe Krabbe

Pris: 487,50 kroner

Sider: 30 sider

Type: Hæfte

Forlag: Forlaget Sprogbøger

En anden vigtig ting er naturligvis evalueringen, både fra lærerens side og fra elevernes. Sidst i mappen er der alle de kopiark, man har brug for.

Projektopgaven er obligatorisk i 9. klasse. Alle, der har prøvet at arbejde med den, ved, at det er en god måde at arbejde på. Eleverne oplever det som noget frit, men frihed er jo som bekendt under ansvar, og det er netop mappens tilgang til opgaven.  

Mappen har allerede lavet en stor del af det forberedende arbejde for læreren. Som faglærer er det en stor hjælp, at der ligger en fast køreplan for hele ugen. Lærere, som har meget erfaring med projektopgaven, vil måske opdage, at det er sådan, de har gjort altid, hvorimod nye kollegaer vil se det som en stor hjælp og inspiration.

Under alle omstændigheder er det rart at have sådan en mappe stående på pædagogisk værksted, så man kan bruge den helt eller delvis. Efter at have læst mappen igennem føler jeg mig rigtig godt klædt på til projektopgaven.