Der er mystik og spænding i denne lille bog. Men der er tale om spænding på et meget jordnært plan. Den fortællende hovedperson bor i en lille by i Jylland alene med sin mor, som ikke vil tale om hverken faren eller anden potentiel familie. Ikke underligt skaber denne tavshed et savn, som gør pigen meget interesseret i de anonyme breve med opfordringer til natlige besøg i kirketårnet, som hun pludselig modtager. Den lidt ældre københavner Ursula, som synes at forsøge en kontakt med hovedpersonen, er ligeledes en kilde til undren, og der er ingen svar at hente hos moren. Bogen er bygget op i meget korte navngivne afsnit, som giver en oplevelse af at læse i en privat dagbog. Dette øger indlevelsen i fortællerens teenageliv, og de fyldige beskrivelser af hendes hverdag med venindefnidder, drengejagt og skærmydsler med moren og hendes nye kæreste betyder, at bogens mystik bringes tættere på læseren. Bogen er hurtigt læst uden at være overfladisk, og den egner sig fint som forslag til boganmeldelse i syvende eller ottende klasse. Den giver mulighed for at tale om spændingskurve, dagbogsgenre, personbeskrivelser og fortællestil. Derudover er den en fin indgang til Pia Juuls forfatterskab, som ellers ikke er let at gå til for en trettenårig.