Anmeldelse

Klods-Hans

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er H.C. Andersens originale tekst, der er anvendt i denne udgave, gengivet i nutidige stavemåder og bøjningsformer - og med en enkelt forglemmelse eller udeladelse, nemlig af undertitlen: 'En gammel historie fortalt igen', som vel ellers ville være mindst lige så velanbragt her som i H.C. Andersens første version.

Teksten kan læses op eller læses med udbytte af alle skolens alderstrin, godt hjulpet af den tegnsætning, der giver historien betydningsgivende pauser.

Selvlæsningen og den umiddelbare forståelse får god støtte af Rina Dahlerups illustrationer. Hun benytter sig læsepædagogisk stærkt af en række udtryksformer, som børnene er fortrolige med gennem deres billedbrug i tegneserier og -film.

Til gengæld stiller de samme illustrationer sig hindrende i vejen for en oplevelse og forståelse af 'Klods-Hans'-figurens særegne træk, idet pænhed og overfladehumor bemægtiger sig bogens univers.

På den baggrund er det vanskeligt at indse, at 'Klods-Hans' er ophavet til danskundervisningens subtile interesse for drenge, som ofte, hvis de er mere konkret til stede i klasserummet, kaldes adfærdsvanskelige, men som i litteraturen opleves som livskompetente og flersidigt udviklede.

'Klods-Hans' er jo på sæt og vis den rummelige skoles inspirationskilde.

Bogen kan anvendes læsepædagogisk til alle aldersgrupper, men ellers er det vigtigt at huske, at 'Klods-Hans' er en gammel historie fortalt igen.