I en tid, hvor læseforståelse er et varmt emne, er det velkomment, at L&R Uddannelse nu har fået dette hæfte i kommission til en rimelig pris. Hæftet er ikke et grafisk vidunder, men indholdet er velunderbygget, og det er udviklet på baggrund af nogle væsentlige betragtninger fra fagbeskrivelserne, forskningsresultater og praksis. Det drejer sig om metoder og strategier fra CRISS-projektet, som har til hovedformål at vise og træne elever i at bruge læsning til tilegnelse af kundskaber inden for forskellige fag- og temaområder. Grundlaget for CRISS er nøgleprincipper fra forskning i kognitiv og social læring. Disse er listet som »trosbekendelse« i starten af hæftet, hvilket er typisk: Det er velstruktureret, og meningen med hvert afsnit og hver aktivitet er helt klar. Og det passer ganske godt til et af hovedpostulaterne i hæftet: at tekster, der er godt struktureret, fremmer forståelsen. Men desværre forekommer det (nok ikke kun) mig, at det modsatte er det hyppigst forekommende i virkelighedens tekster, og derfor er det et nødvendigt læringstiltag, der præsenteres i hæftet. De første to kapitler handler om CRISS-projektets principper og filosofi. Det er en meget vigtig del af bogen, for alle strategierne og øvelserne i de følgende ni kapitler er afhængige af, at læreren virkeligt går ind for idéerne, tør direkte undervisning og modellering for derefter gradvist at overføre ansvaret for læring til eleverne. Det tør de fleste vel, men her er, umiddelbart, tale om en meget stor ekstra arbejdsindsats, som man skal overbevise eleverne om er besværet værd ved at gøre læreprocessen tydeligere. Her er især det ret geniale kapitel 11, om problemstillinger og spørgsmål angående gennemførelsen af CRISS, til stor hjælp, for jeg må indrømme, at gennem de ni kapitler med forskellige strategier mistede jeg pusten mere end en gang. Grundopfattelsen er, at en god læser er målrettet og en aktiv strateg; en svag er en, som ikke forstår at sætte sig mål, mangler fleksibilitet i korrektion af sin egen (mis)forståelse og giver op. Den udspringer af viden, som flere undersøgelser har vist om effekten af undervisning i metakognitive kompetencer. I CRISS-strategierne stilles spørgsmål til mange typer tekster, både fagtekster og fiktive tekster, ved hjælp af redskaber, der meget sandsynligt faktisk virker: inferenser, genrekendskab og ordforråd. Det er fornuftigt at forholde sig til, hvor svag en læser kan være og alligevel få noget ud af undervisning i CRISS-strategier. I hæftet er der en oversigt over strategiernes anvendelighed i forhold til forskellige klassetrin, som man måske kan bruge. Der er ydermere tegn på, at disse metakognitive strategier også kan bruges som effektive kompenserende strategier. Men det afgørende for forfatterne er, at det ikke er strategierne i sig selv, der er det vigtige, men filosofien bag: Det er lovligt, for alle, at tænke selv i alle fag og alle emner! Enkelte steder har jeg problemer med det norske, især når de forskellige strategier forkortes af mnemotekniske grunde. Det står dog klart, at dette hæfte er en struktureret og gennemtænkt klassiker, der rammer tidens mode med præcision.