Ida Geertz-Jensen savner ordene dansklærer, undervise og planlægge i beskrivelsen af faget i den nye læreruddannelse.

Dansklærerforening: Er der plads til begejstringen i læreruddannelsen?

At målstyringen er skrevet ud af danskfaget i den nye læreruddannelse, vækker glæde hos formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Men hun advarer mod, at faget bliver for akademisk og teknisk.

Publiceret Senest opdateret

Fagbeskrivelserne til den nye læreruddannelse har netop været i høring. Organisationer i og omkring uddannelsen og folkeskolen har derfor haft muligt for at give deres besyv på det foreløbige udkast.

Folkeskolen.dk/dansk har læst høringssvaret fra bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion

De har valgt at pege på det positive først, og det er, at fagbeskrivelsen er mindre kompleks og mere overskuelig, at man har bevæget sig væk fra læringsmålstyring, og at nogle af fagbegreberne fra faghæftet går igen i fagbeskrivelserne.

Når det er sagt, så er der tre områder, de har spørgsmål og kritikpunkter til.

I forhold til fagets formål handler det, at faget ikke bliver for instrumentelt eller teknisk.

”Det danskfag, der er brug for ude på skolerne, er ét som dyrker det langsomme danskfag, hvor fordybelse og kundskabstilegnelse er mindst lige så vigtig som den tekniske del af faget. Det vil være ønskeligt, hvis dette fremgår tydeligere”, skriver de i høringssvaret.

De understreger, at der gerne skal være rum og frihed til, at underviserne kan tone og præge deres undervisning, fordi det er der de kommende dansklærere skal grundlægge en professionel fagidentitet.

”Sådan som fagbeskrivelsen ser ud nu, er vi i tvivl om, hvorvidt der er plads til dette?”, lyder det.

Formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen forklarer:

”Det er ikke alle, der vælger dansk, fordi de er klar til at blive dansklærere med stort D. For nogle er valget mellem dansk og matematik pest eller kolera. Men dansk er et stort fag, som fylder meget timemæssigt og i forhold til resten af børnenes liv, så man bliver nødt til at tænde dansklærerflammen på seminariet. Det er vigtigt, at man går derfra og tænker, at det er det fedeste fag i hele verden”, siger hun.

Hvor er dansklærerne?

Det andet punkt, Dansklærerforeningen tager fat på, er fagets mål, hvor de under sig over, at der ikke står noget om at ’planlægge’ undervisningen.

Og det sidste punkt handler om fagets indholdsområder, hvor de gerne vil have understreget, at de ikke står i prioriteret rækkefølge, for i så fald skal rækkefølgen være anderledes.

”Jeg savner helt grundlæggende, at der tydeligere står, at det her fag skal forberede til at være dansklærer. Det er et fag, der handler om, at man skal ud og undervise og kunne planlægge sin undervisning. De tre ord savner jeg i teksten. Det kan lyde som petitesser, men vi har set tidligere, at det at undervise er blevet erstattet af læring, og det skal vi ikke tilbage til”, siger Ida Geertz-Jensen.

Hun understreger, at hun er sikker på, at de mennesker, der har forfattet fagbeskrivelserne er 'sindssygt dygtige mennesker'.

”Helt grundlæggende synes jeg, at der er nødt til at sidde nogle, der er med ude på gulvet. Nogle som er fungerende dansklærere, som kan sige: Når vi skriver det her, hvad er det så egentlig, vi forbereder de kommende lærere til at kunne ude i klasserne”.

Masser af muligheder i en praktisk prøve i dansk

Undervisningsministeriet har åbnet for forsøg med en praktisk prøve i dansk. Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion synes en praktisk prøve lyder vildt spændende, og hun kan sagtens se muligheder i at arbejde med fx visuelle fortolkninger.

Børne- og Undervisningsministeriet har åbnet for ansøgninger fra skoler, der er interesseret i at deltage i et toårigt forsøg med en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk.

Formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen ærgrer sig. Ikke fordi hun er imod en praktisk prøve. Tværtimod. Men hun arbejder på en friskole, og de er ikke omfattet af forsøget.

”Jeg synes, det lyder vildt spændende. Så hvis jeg havde kunnet, så havde jeg tilmeldt mine klasser til forsøget. Jeg er meget glad for de to prøveformer, der er nu, men jeg kan godt se, at de også har nogle udfordringer, så det virkelig godt at prøve at tænke det anderledes”, siger hun.

Powered by Labrador CMS