Ida Geertz-Jensen savner ordene dansklærer, undervise og planlægge i beskrivelsen af faget i den nye læreruddannelse.
Foto: Pernille Aisinger
Dansklærerforening: Er der plads til begejstringen i læreruddannelsen?
At målstyringen er skrevet ud af danskfaget i den nye læreruddannelse, vækker glæde hos formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Men hun advarer mod, at faget bliver for akademisk og teknisk.
Fagbeskrivelserne til den nye læreruddannelse har netop
været i høring. Organisationer i og omkring uddannelsen og folkeskolen har derfor haft muligt for at give deres besyv på det foreløbige udkast.
Folkeskolen.dk/dansk har læst høringssvaret fra bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion
De har valgt at pege på det positive først, og det er, at fagbeskrivelsen
er mindre kompleks og mere overskuelig, at man har bevæget sig væk fra
læringsmålstyring, og at nogle af fagbegreberne fra faghæftet går igen i
fagbeskrivelserne.
Når det er sagt, så er der tre områder, de har spørgsmål
og kritikpunkter til.
I forhold til fagets formål handler det, at faget ikke
bliver for instrumentelt eller teknisk.
”Det danskfag, der er brug for ude på skolerne, er ét som
dyrker det langsomme danskfag, hvor fordybelse og kundskabstilegnelse er mindst
lige så vigtig som den tekniske del af faget. Det vil være ønskeligt, hvis
dette fremgår tydeligere”, skriver de i høringssvaret.
De understreger, at der gerne skal være rum og frihed til, at
underviserne kan tone og præge deres undervisning, fordi det er der de kommende
dansklærere skal grundlægge en professionel fagidentitet.
”Sådan som fagbeskrivelsen ser ud nu, er vi i tvivl om, hvorvidt
der er plads til dette?”, lyder det.
Formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Ida
Geertz-Jensen forklarer:
”Det er ikke alle, der vælger dansk, fordi de er klar til at
blive dansklærere med stort D. For nogle er valget mellem dansk og matematik pest
eller kolera. Men dansk er et stort fag, som fylder meget timemæssigt og i
forhold til resten af børnenes liv, så man bliver nødt til at tænde dansklærerflammen
på seminariet. Det er vigtigt, at man går derfra og tænker, at det er det fedeste
fag i hele verden”, siger hun.
Hvor er dansklærerne?
Det andet punkt, Dansklærerforeningen tager fat på, er fagets mål, hvor de
under sig over, at der ikke står noget om at ’planlægge’ undervisningen.
Og det
sidste punkt handler om fagets indholdsområder, hvor de gerne vil have
understreget, at de ikke står i prioriteret rækkefølge, for i så fald skal
rækkefølgen være anderledes.
”Jeg savner helt grundlæggende, at der tydeligere står, at
det her fag skal forberede til at være dansklærer. Det er et fag, der
handler om, at man skal ud og undervise og kunne planlægge sin
undervisning. De tre ord savner jeg i teksten. Det kan lyde som petitesser,
men vi har set tidligere, at det at undervise er blevet erstattet af læring, og
det skal vi ikke tilbage til”, siger Ida Geertz-Jensen.
Hun understreger, at hun er sikker på, at de mennesker, der
har forfattet fagbeskrivelserne er 'sindssygt dygtige mennesker'.
”Helt grundlæggende synes jeg, at der er nødt
til at sidde nogle, der er med ude på gulvet. Nogle som er fungerende
dansklærere, som kan sige: Når vi skriver det her, hvad er det så egentlig, vi
forbereder de kommende lærere til at kunne ude i klasserne”.
Masser af muligheder i en praktisk prøve i dansk
Undervisningsministeriet har åbnet for forsøg med en
praktisk prøve i dansk. Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion
synes en praktisk prøve lyder vildt spændende, og hun kan sagtens se muligheder
i at arbejde med fx visuelle fortolkninger.
Børne- og Undervisningsministeriet har åbnet for
ansøgninger fra skoler, der er interesseret i at deltage i et toårigt forsøg
med en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk.
Formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion
Ida Geertz-Jensen ærgrer sig. Ikke fordi hun er imod en praktisk prøve. Tværtimod.
Men hun arbejder på en friskole, og de er ikke omfattet af forsøget.
”Jeg synes, det lyder vildt spændende. Så hvis jeg
havde kunnet, så havde jeg tilmeldt mine klasser til forsøget. Jeg er meget
glad for de to prøveformer, der er nu, men jeg kan godt se, at de også har
nogle udfordringer, så det virkelig godt at prøve at tænke det anderledes”,
siger hun.