Forskning

Ny forskning: Højtlæsning for de små giver udskolingselever læsesucces

"Når 10.-klassedrenge siger, at de glæder sig til næste time, så må man stoppe op", siger Monica Gundersen Mitchell om sit forskningsprojekt, hvor elever fra afgangsklasserne har forbedret deres læsekompetencer og -glæde ved at læse for børnehaveklassebørnene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Erfaringer med højtlæsning, læsemestring, formidlingskompetencer, dannelse og ikke mindst læseglæde. Det er nogle af de resultater, Monica Gundersen Mitchell fra Universitetet i Stavanger har set elever få ud af et forsøg, hun gennemførte som led i sin ph.d. "Lesemøtet som arena for utvikling av litterær kompetanse".

25 elever fra en norsk 10. klasse (svarer til dansk 9.) er blevet parret op med 1.-klasseelever (svarende til dansk børnehaveklasse), som de har mødtes med og læst højt for i tre sessioner hver. Efterfølgende har de store elever skrevet reflekterende tekster om læsningen, og de er blevet interviewet om deres oplevelser. Projektet viser meget positive resultater.

"Eleverne fik i studiet vist en helt ny side ved sig selv, som forbavsede både mig og deres lærer", fortæller Monica Gundersen Mitchell i en artikel på Universitetets hjemmeside.

Forskellige tilgange til teksten

Læsemøderne gjorde, at læsningen fik et konkret formål og det ansvar, der fulgte med, motiverede eleverne stærkt. Det samme gjorde de erfaringer de gjorde sig med formidling, hvor eleverne efterfølgende gav udtryk for, at de virkelig godt kunne lide ansvaret.

"Det har været meget lærerigt, fordi man må give så meget af dig selv til den lille unge", fortæller en afgangselev i rapporten.

Eleverne fortæller også, at det giver dem variation i undervisningen, hvilke de satte stor pris på. Og ud over selve læseglæden og følelsen af mestring, vurderer forskeren, at det har givet dem en række nye litterære kompetencer. De fik viden om billedbogen som litterær genre og om hvad det vil sige at læse litterært, fordi de skulle forstå, hvordan førsteklasserne forstod og levede sig ind i teksten. Studiet viste tydeligt, hvordan de store og små elever mødte teksten på forskellige måder.

"10.-klasserne er optagede af at læse teksten og formidle den, muligvis formet af et tilsvarende fokus i skolelivet. 1.-klasse-eleverne er mere visuelle. De kigger på billedet, stiller spørgsmål til det og har en mere udforskende tilgang. De yngstes store fokus på billederne, overraskede de ældste".

"Den slags erfaringer dannede grundlaget for det som i didaktik kaldes 'Læringsåbnende øjeblikke'. Øjeblikke, hvor muligheder for vækst og læring er særligt stor", fortæller forskeren. 

Læs mere

Afhandlingen: Lesemøtet som arena forutvikling av litterær kompetanse

Universitetet i Stavanger