Elever læser bedst hos erfarne lærere

Hanne Liborius og Helle Gade hører blandt de erfarne lærere, som ifølge to undersøgelser skaber de bedste læsere. Begge lærere bruger masser af tid på læsning, de varierer deres metoder, og de involverer forældrene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn lærer at læse ved at læse, så hos Hanne Liborius får eleverne tid til at kaste sig over bøgerne hver dag. Samtidig runder de skoledagen af med at skrive dagbog.

»I begyndelsen skriver børnene med hemmelig skrift, men efterhånden dukker der flere og flere ord op. Læsning og skrivning er to veje til samme mål. Eleverne har lettere ved at læse tekster, hvor de kender konteksten«, siger hun, lærer på Skovvangskolen i Århus.

Hun har været underviser siden 1983 og hører til den gruppe af erfarne lærere, som ifølge to undersøgelser i Århus er gode til at lære børn at læse. Det samme gør Helle Gade, der har været lærer på Engdalskolen i Brabrand, siden hun blev uddannet i 1972. Igennem årene har hun haft fem 1.-klasser, og ligesom sin kollega fra Skovvangskolen har hun haft meget specialundervisning.

»I skolen vil vi gerne arbejde med projekter og kreativt med børnene. Men at lære at læse kræver tid, ro, gentagelser og samtaler om indholdet af det, vi læser«, siger Helle Gade, der dagligt sætter tid af til selvstændig læsning.

Som erfaren lærer arbejder hun måske mere systematisk end yngre lærere, mener hun.

»Tidligere arbejdede jeg meget i temaer, så når eleverne skulle lære bogstavet k at kende, havde vi måske et tema om korn. Dengang var det vigtigste, at indholdet var meningsfyldt for børnene, men det tog meget tid«.

I dag går Helle Gade mere målrettet til værks og bruger en stor del af tiden i de yngste klasser på læsning og skrivning.

»Den store læseundersøgelse fra 1994 bestyrkede mig i troen på, at jeg skal arbejde intenst med at gøre børnene bevidste om bogstavernes lyde. Det kan gøre undervisningen mere træningspræget, men det kan lige så godt være, at børn i den første selvstændige læsning er mere optagede af processen med at lære at læse end af indholdet«, siger Helle Gade, der støtter op om det meningsfyldte med forforståelse, højtlæsning og meddigtning.

Dagen er overskuelig

Også Hanne Liborius fra Skovvangskolen peger på, at hun som erfaren lærer kan være på forkant med, hvad der kan ske.

»Jeg organiserer min undervisning, så den er overskuelig og velkendt for eleverne. For eksempel gennemgår vi hver morgen, hvad der skal ske resten af dagen, og skal eleverne parlæse, ligger bøgerne klar i en plasticlomme. Så skal de ikke bruge tid på at finde to ens bøger«, siger hun.

Der går aldrig ret lang tid, før eleverne i en 1.-klasse læser meget forskelligt, og det ved erfarne lærere. Hanne Liborius deler blandt andet eleverne ind i niveauer.

»Nogle børn lærer lynhurtigt at læse og kan sidde for sig selv. I den store midtergruppe sætter jeg eleverne sammen i par, som består af to lige stærke læsere, der så læser højt for hinanden på skift«.

Den sidste gruppe læser hun med i en fælles læsebog med en besked til de andre i klassen om, at gruppen ikke vil forstyrres.

»Bogen kan være Søren og Mette, for lydrette ord er en lise for børn, der har kæmpet med at lære at læse i et halvt år«, siger Hanne Liborius.

Mere ro derhjemme

Et andet kendetegn ved erfarne lærere er, at de ikke er religiøse omkring bestemte læsesyn og -metoder. De arbejder ud fra situationen og ud fra deres erfaringer med, hvad der virker.

»Lysten er vigtig hele vejen igennem, så det handler om at give børnene forskellige måder at angribe læsningen på. Hvis en bog skal være en fælles oplevelse for klassen, læser jeg den måske højt. Andre gange skiftes børnene til at læse højt, enten for klassen eller for hinanden to og to«, siger Helle Gade.

Eleverne kan få mere ro til at læse derhjemme. Derfor er det vigtigt, at forældrene læser med deres børn, og det er erfarne lærere gode til at få dem til. Det får forældrene på Skovvangskolen allerede et signal om, den dag deres børn begynder i 1. klasse.

»Eleverne får en bog med hjem, som de skal læse til næste fredag. Med bogen følger en lille læseguide til forældrene, hvor de blandt andet får at vide, at de kan støtte børnene ved at pege på de enkelte ord, når de læser«, fortæller Hanne Liborius, der som leder af støttecentret har stor indflydelse på skolens samlede læsepolitik.

Skovvangskolen samler også forældrene i 1. klasse til et møde om, hvordan børn lærer at læse. Også Engdalskolen fortæller forældrene om deres vigtige rolle i den første læsning.

»Forældre skal vide, at de ikke hele tiden skal rette på barnet. De har også brug for at få at vide, at børn har nemt ved at læse et ord som giraf, men at det kan være svært at skelne mellem små ord som den, det og de«, siger Helle Gade.

Holder fast i forældrene

Ikke alle er lige motiverede for at læse med deres børn, men hvis en elev har brug for ekstra opmærksomhed, holder Hanne Liborius fast i forældrene ved at indgå klare aftaler om, hvor meget de skal læse derhjemme. Svigter forældrene, har de hende hurtigt i telefonen.

»Jeg skælder ikke ud, men jeg deler min bekymring med dem. De fleste forældre er villige til at samarbejde, også de resursesvage, hvis man møder dem på en ligeværdig måde«, siger Hanne Liborius.

Det kan godt være, at en aftale kun holder i 14 dage, men så ringer hun igen.

»På den måde holder jeg gryden i kog. Men det må selvfølgelig ikke udvikle sig til et dagligt slagsmål mellem barn og forældre, for så lærer barnet ingenting. Så må vi enten holde en pause eller prøve at finde nogle bøger med et indhold, der er mere spændende«, siger Hanne Liborius.

Det kan også være en idé at hjælpe familien med at fastlægge et bestemt tidspunkt at læse på.

»Så har familien ikke det at skændes om«, siger Helle Gade.

folkeskolen@dlf.org

Læsning, når det går bedst

I 1999 gik skolevæsenet i Århus Kommune bag om tallene i de 28 klasser med de bedste læsere ved en test i 3. klasse i maj 1998. Målet var at se, om der var generelle træk blandt klasser med mange gode læsere (omtalt i Folkeskolen nummer 43/ 1999). Interviewene med lærerne viste blandt andet:

at de var særdeles erfarne.

at de havde en omfattende og aktuel viden om læsning.

at de i høj grad havde planlagt dagens gang i klasserne og havde opsat tydelige mål for undervisningen over for børn og forældre.

at der var klare regler for, hvad eleverne måtte og ikke måtte i klassen.

at de havde et omfattende samarbejde med forældre om, at der blev læst i hjemmet.

at de benyttede undervisningsdifferentiering.

at de havde et tæt samarbejde med skolebiblioteket og altid havde et udvalg af bøger i klassen.

Læseundervisning hos den erfarne lærer

Ved læsetesten i foråret 2003 oplevede Århus Kommune en tydelig fremgang i antallet af sikre læsere på 3. klassetrin. Skolevæsenet gik bag om tallene på skoler med den største fremgang og fandt ud af, at langt de fleste klasser var blevet undervist af lærere med mere end fem års erfaring. Svarene fra de 24 lærere viser blandt andet:

at erfarne arbejder situationsbestemt og ud fra erfaringer med, hvad der faktisk virker. De låser sig ikke fast i bestemte læsesyn og -metoder.

at erfarne støtter op om det, eleven kan, og giver eleven indsigt i eget læringspotentiale.

at erfarne laver intensive læseperioder i løbet af 2. og 3. klasse.

at erfarne giver tid til niveaudelt læsning hver dag.

at erfarne bruger både fagbøger og skønlitteratur for at motivere eleverne.

at erfarne registrerer på klassen, hvor mange sider eleverne læser. Vurderingen er, at bøgerne hellere må være »for lette« end »for svære«.

at erfarne støtter elevernes mundtlige sprog ved højtlæsning, »fortællestol«, boganmeldelser, fortællerunder og samtaler om indholdet af det læste.

at erfarne inddrager tidlig skrivning, i form af at eleverne skriver små tekster.

at erfarne har et godt samarbejde med støttecentret og tidligt henter hjælp til at forebygge eventuelle læseproblemer hos eleverne.

Powered by Labrador CMS