Dansk, danskere, danskest

Ikke siden alsangen under besættelsen og dengang, vi ikke kunne slå Sverige i fodbold, har det at være dansk været så meget i fokus som nu. Her er så endnu en bog, som handler om dette diffuse og svært håndterlige begreb. Den er tænkt anvendt i undervisningen i dansk, men kan også benyttes i samfundsfag. På www.manana.dk findes en kort lærervejledning og gode elevopgaver i pdf-format til danskundervisningen.

»Danmark er en brugsforening« sagde salig Palle Lauring, og de to forfattere har været turen rundt i butikken og taget mangt og meget med i vognen og præsenterer det her i en nydelig og indbydende indpakning. Opgaven går på at søge at indkredse danskheden, og ordet gives først til den højtråbende Jan Gintberg. Det oplyses i øvrigt, at han er landbrugsuddannet ja, hvad kan en stand-up-komiker ikke få ud af den information?

Men talrige andre kommer til orde: sprogfolk, forskere, redaktører, reklamefolk, indvandrere, danskere med indvandrerbaggrund, unge og ældre, politikere, den allestedsnærværende biskop fra Århus, lyrikere, forfattere og danskere med navne, som viser, at de tilbage i tiden stammer fra fremmede og langt nok tilbage er vi jo alle indvandrere. Toogtyvendegenerationsindvandrere for eksempel. Hertil kommer bokse og små notitser med citater af blandt andre børn og unge. Det hele pænt sat op og krydret med illustrative billeder, så man kan tvivle på, at der er nogen facet, man ikke kommer omkring ved.

Der er nok at tage fat på, det er næsten for megen navlebeskuelse, og pointen er naturligvis, at det, vi til daglig kalder danskhed, i virkeligheden er en sammenkogt ret. Skulle det nu pirke til ens provinsielle selvtilstrækkelighed, kan man trøste sig med, at der faktisk findes noget, som er helt specielt dansk: wienerbrød. Men her altså også et velegnet dansk materiale til dansk.