Dansk

32 sider, 36 kroner plus moms

Ny diktat for alle, 2. klasse

48 sider, 38,50 kroner

Ny diktat for alle, 4. klasse

64 sider, 46 kroner plus moms

Ny diktat for alle, 5. klasse

64 sider, 46 kroner plus moms

Af Inger Harrit og Sonja Overby

Gyldendal

Det er kun fåår siden, Gyldendal udsendte 'Diktat for alle' i en ny udgave med nyt omslag og ny typografi. Nu er materialet til 1.-5. klasse blevet lidt mere moderniseret. Teksterne er helt nye, og der er farveillustrationer til. Grundstrukturen er dog den samme som tidligere. Fra 2. klasse er der to gange tre hæfter til hvert klassetrin og en lærervejledning til de seks hæfter. På forsiden kaldes materialet som tidligere 'Et differentieret skriftlig dansk system'. Til hvert halvår er der tre sværhedsgrader. Læreren skal derfor inddele sine elever i tre grupper efter deres stavefærdigheder. Forfatterne angiver, hvor mange elever der kan forventes at være på hvert niveau, og henviser til en stavetest, som kan bruges til inddelingen. Der er 12-15 diktater i hvert hæfte. Til hver diktat er der fire-fem småøvelser, og der er fortrykt sider til at skrive indsætningsdiktaterne på. Forskellen på hæfterne med forskellig sværhedsgrad er alene, at der i forvejen er indsat flere ord til de svageste elever. Øvelserne træner grammatiske forhold: ordklasser, tælle stavelser, finde sætningsled. Men også ordlege med krydsord og labyrint.

Hvad kan eleverne så lære af det? Ifølge lærervejledningen er det endelige mål kommunikation på skriftlig form. Arbejdet skal altså hjælpe eleverne til at blive bedre skribenter. Der opereres med noget, som kaldes 'diktatperioden'. Det er den periode, som 'ligger mellem begynderens prenten af enkelte ord og den viderekommendes skriftlige formuleren af egne tanker'. Når eleven selvstændigt kan skrive sin egen historie, er diktatperioden slut.

Det lyder rimeligt. Her er altså ikke tale om materiale til klasseundervisning i 1.-9. klasse, selv om materialet udgives til hele forløbet. Men jeg synes, der er uklarhed om, hvad eleverne egentlig skal lære. Diktatteksterne er udmærkede. Små historier til 1. og 2. klasse. Breve til 4. klasse og små faglige artikler om blandt andet fodboldspillets historie til 5. klasse. Ordstoffet er tilpasset klassetrinnet efter interesse og sværhedsgrad, og dette vil naturligvis altid kunne diskuteres. Hvad er de centrale ord i børnenes mundtlige sprog, som de også skal kunne bruge i skriftsproget? Problemet med materialet er valget af øvelser, som skal hjælpe eleverne frem til at kunne skrive en tekst. Stavning står naturligvis centralt, men jeg kan ikke se, at materialet bygger på nogen progression i elevernes forhold til stavningen. Noget lignende gælder de grammatiske øvelser. De kan udmærket tjene til, at eleverne øver sig i at bruge de grammatiske betegnelser for ordklasser og sætningsled, men sammenhængen mellem dette og så en progression i elevernes beherskelse af skriftsproget mangler.

Så her er et materiale, som eleverne sikkert vil kunne beskæftiges med i mange timer. Nogle af eleverne vil også helt sikkert lære af det og hygge sig med det. Men for at fungere efter hensigten kræver det, at læreren laver andet end at placere den enkelte elev på det passende trin. Der må arbejdes mere funktionelt med sprogiagttagelse og grammatik som et sprog om sproget, end dette materiale lægger op til.

Peter Schmidt