Af Finn Mosegaard
Et hefte i A4-format
24 sider, 120 kroner
Mosegaard U.V., telefon 9756 8216
Storyline-arbejdsformen har for længst bevist, at den ikke bare er en glimrende undervisningsform lige fra 1. til 10. klasse, den er ogsåén af de helt centrale, når det gælder nutidig undervisning, hvor vi først og sidst vil fremme elevernes medleven og optimale indlæringsmuligheder. Det er næppe muligt i andre undervisningsformer at se så engagerede elever, som man oplever i storyline-arbejdet. De spiller virkelig med, fordi det er deres arbejde/opgave - og ikke lærerens. Det giver en kvalitet i undervisningen, som man både kan se og måle.
Storylinen om 'Den Grimme Ælling' er et glimrende - og billigt - redskab til at udvikle børnenes forståelse for eventyret. Der er adskillige gode idéer til, hvordan man kan overføre eventyrets budskab til situationer og forhold, som børnene kender fra deres egen virkelige verden. I heftet er der indlagt en diskette med udmærkede billeder fra en 3. klasse, der er i gang med 'Den Grimme Ælling'. (Der skal kun indkøbes ét hefte til læreren!)
Masser af både danske og udenlandske idéer findes på Internettet: http://www.acskive.dk/storyline.
'Brug storylinen, som den er. Den kan ogsåændres og suppleres med det, som er relevant i din undervisning - med dine børn - på din skole!' siger forfatteren. Jeg siger: 'En storartet hjælp til den lærer, der vil sikre elevernes engagement, men nødig selv vil miste overblikket'. Kan varmt anbefales fra 3. til 6. (7.?) klasse.
Birgit Christensen
Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.