Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk

Tidens tekster

Jørgen Kuhlmann
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Antologi 1

Af Merete Brudholm og Henning Brudholm

258 sider, 135,20 kroner

Tidens tekster

- Ideer til tekstarbejde 1

Af Merete Brudholm og Henning Brudholm

84 sider, 71,20 kroner

Tidens tekster

- Lærerens bog

Af Merete Brudholm og Henning Brudholm

90 sider, 103,20 kroner

Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck

'Tidens tekster' er ifølge forlagets pressemeddelelse et nyt dansksystem til overbygningen. Første del af materialet er rettet mod 7. klassetrin og har den klassiske opbygning med en læsebog, et kassettebånd, hvor teksterne er indtalt, en elevbog og lærervejledning. Men de første bøger lever fuldt ud op til den ambitiøse titel på systemet. 'Tidens tekster' indfrier mange af tidens faglige og pædagogiske krav til et grundbogsmateriale for danskundervisningen.

Dansklæreren og eleven i 7. klasse er godt tjent med dette nye system som grundmateriale.

Læsebogen er en omfattende antologi, der bredt præsenterer eleverne for en god bredde af genrer og forfattere og åbner for arbejde med periode- og motivlæsning. Teksterne er valgt med fornemmelse for elever i 7. klasse og balancerer ganske udmærket mellem både at kunne give oplevelse og kunne udfordre. Antologiens første afsnit er en præsentation af ungdomsromanen ved forfatteren Louis Jensen med uddrag af en række af forfatterens romaner, afsnittet med genre/periodelæsning omfatter dels noveller og digte af blandt andet Naja Marie Aidt, Cecil Bødker, Villy Sørensen, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen, dels fabler fra Æsop, La Fontaine til Piet Hein, Poul Borum og Vagn Lundbye. 'Voksen'-romanen er repræsenteret ved tre nordiske forfattere på originalsproget. Hvis nogle af eleverne har behov for at drage ud for at lære at være bange, kan de begynde med kapitel seks, der har tekster med dette motiv. '1800-tallets Danmarksbilleder' med tidens sange afslutter bogen.

Elevbogen har undertitlen 'Ideer til tekstarbejde', og også her holder forfatterne, hvad de lover. Ideerne spænder fra oplevelsesbaserede og kreative åbninger af tekster til gedigen støtte til basal tekstanalyse og indføring i almene litteraturkundskaber. Desuden introducerer elevbogen en forholdsvis ny arbejdsform, læseloggen, der gør refleksion, sproglig bevidsthed og indsigt i egen læring til elevens faste følgesvend i undervisningsforløbet.

Lærervejledningen kan læreren blive klogere af, især fordi den ikke er af den udbredte type: 'Nu skal vi i detaljer planlægge undervisningen for dig...'. Bogen er en kombination af en litteraturhåndbog relateret til antologiens tekster og en litteraturpædagogisk vejviser, der peger fremad.

Jørgen Kohlmann

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS