Af Anne Katrine Lund
167 sider, 130 kroner
Gyldendal
Denne bog er en håndbog i at skrive og udtrykke sig mundtligt. Det er en opslagsbog, der er beregnet for folkeskolens ældste klasser og den almene voksenuddannelse.
Bogen er inddelt i tre hoveddele. Den første del er inddelt i to afsnit, hvor det ene afsnit, 'Fra ideer til tekst', handler om at få lavet den bedst mulige tekst, og anden del, 'Når teksten er en tale', fokuserer på særlige forhold, der gør sig gældende, når man skal holde en tale.
Anden hoveddel indeholder en lang række beskrivelser af en lang række mundtlige og skriftlige teksttyper, som eleverne kan komme ud for at skulle bruge i en skolemæssig sammenhæng. Det kan for eksempel dreje sig om notater, interview, festtale, elektronisk brev, læserbrev og dramatik.
Tredje hoveddel indeholder et sprogleksikon, hvori man kan få svar på en række sproglige emner eller blive advaret mod fælder i sproget.
Jeg kan varmt anbefale bogen som et godt arbejdsredskab, hvis man ønsker at blive bedre til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Kirsten Dollerup Larsen
Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.