Af Birger Reker Holm
95 sider, 140 kroner
Birgers Bøger
''Lille litteraturhistorie for begyndere' er et bud på den første, systematiske overblikspræsentation af de litterære tendenser i 1800- og 1900-tallet. Perioder og tidstypiske forfattere introduceres kort efterfulgt af eksemplariske tekster med opgaver til. Bogen er suppleret med forskellige litterære aktiviteter'.
Dette er bogens bagsidetekst, og den bliver her gengivet ordret for dog at præsentere bogen med en vis loyalitet over for dens selvforståelse og intention. 'Den lille litteraturhistorie for begyndere' er meget lille både i sin formidling af litteraturhistorisk indsigt og i sine ambitioner for kvalitet i danskundervisningen. De enkelte litterære perioder bliver karakteriseret med mellem otte og 26 linier på en A5-side. Medgives skal det, at det fremmer overskueligheden. Men det giver mere indblik i en måde at tænke litteraturundervisning på, end det giver et godt fagligt overblik over 200 års litteraturhistorie. Perioderne fremstår i en sloganagtig form, og det er der bestemt ikke mange, der vil blive ret meget klogere af. Årstalsliste følger også sammen med opgaver, der er tynde helt på niveau med bogens øvrige dele.
Begyndere bør ikke starte her.
Jørgen Kuhlmann
Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.