Dansk

Redigeret af Anne-Marie Mai

664 sider, 550 kroner

Gad

Dette værk bør læses bagfra. Ikke blot fordi det først udgivne hedder bind tre, men fordi litteraturprofessor Anne-Marie Mai, der står bag dette imponerende arbejde, på bindets sidste tres sider giver læseren et solidt og overskueligt bud på en sammenhængende tolkning af de sidste tredive års danske litteratur. Denne store artikel er en brugbar hjælp for den, der indimellem kommer i tvivl om, hvad det er, den yngste generation af forfattere egentlig har gang i.

Nu er al litteratur, også litterære opslagsværker, jo genstand for tolkning, og Mais sammenfatning af perioden under titlen 'Det formelle gennembrud' forudsætter, at man ligesom hende koncentrerer sig om de forfatterskaber, der tager udgangspunkt i en eksperimenteren med digteriske former, som generationen før dem forkastede som forældede og afdøde.

Når dette er kriteriet for optagelse i værket, er der naturligvis nogen, som glider ud. Det bevirker, at læste og kendte forfattere som Jane Aamund, Leif Davidsen og Dea Trier Mørch formentlig skal placeres under den kategori, som Anne-Marie Mai kalder lufthavnslitteratur. Dog nok med den tilføjelse, at disse meget læste forfattere nok nærmere finder deres læsere blandt regionaltogenes anonyme pendlere end blandt det litterære jetset. Men valget er hendes, og ingen kan drage hendes kompetence i tvivl.

Der kommer let til at gå hitliste i sådan et værk. Men det er synd, hvis kampen for de udeladte forfatteres eftermæle kommer til at overskygge de - stort set - glimrende portrætter af de skribenter, som er kommet med.

Andre bør påtage sig opgaven at belyse de folkelige forfatterskaber, for litteraturlæsning er ikke kun en akademisk disciplin, mange mindre dybsindige læsere ville være glade for en nutidig hjælp til at finde nye dybder i de populære forfatteres bøger.

Børnelitteraturen er som altid stedbarn, når der tales litteratur for viderekomne. Ole Lund Kierkegaard har sneget sig med, og vist satte hans bøger nye standarder. Men når kriteriet for deltagelse ser ud til at være konsekvent rendyrkelse af en form, ville Louis Jensen nok have været et bedre bud.

Værket er ikke interaktivt, men dele af debatten omkring det er. Kig ind på hjemmesiden http://www.danskedigtere.sdu.dk

Til sidst slipper vi ikke for at snakke penge. For tredive år siden ville et sådant værk med største selvfølgelighed blive indkøbt til de fleste skolebiblioteker, om ikke andet så til lærernes brug. Nu er der kamp om bevillingerne - men det er værd at argumentere for anskaffelsen af 'Danske Digtere'. Det to øvrige bind udkommer i de følgende år.

Tonny Hansen