Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dansk

Fra runer til romantik

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

86 sider, cirka 150 kroner

Modernisme

152 sider, cirka 206,25 kroner

Af Henrik Christensen, Judith Jørgensen,

John Rydahl

To af i alt seks bind i serien Litteraturhistoriske grundbøger

Nyt Nordisk Forlag

Serien, der tidsmæssigt begynder og slutter med de to anførte bind, henvender sig til folkeskolens ældste elever. Omfanget, fremstillingen og emnebehandlingen i bindene tydeliggør desværre, hvordan opgaven ikke kan og skal løses.

Seks bind elevhenvendt litteraturhistorie er en grotesk overdrivelse af omfanget, fejldisponeret til folkeskolen. Dertil kommer, at fremstillingen ikke er spor elevvenlig. Ingen anskueliggørende forenkling, ingen sikker udvælgelse af det, der kan appellere til elevernes nysgerrighed, åbne for deres forståelse.

Der er mange eksempler på ophobning af abstrakte, formelagtige bestemmelser. De følges ikke op, og de siger ikke eleverne en tøddel. Snarere giver det dem afsmag for litteraturhistorie!

Emnebehandlingen er på mange måder usikker. Vikingetid - Middelalder - Renæssance; det er de tre hovedafsnit i 'Fra runer til romantik'. Renæssancen omfatter således ikke mindre end tre århundreder (1500-, 1600- og 1700-tallet), hvilket er meningsløst. Kingo, Holberg, Brorson, Ewald er altså ifølge bogens inddeling alle renæssanceskikkelser. Disse fire digtere kunne præsenteres som hørende til henholdsvis det effektive systems, den sunde fornufts inderlighedens og de store følelsers tid. På den måde kunne man etablere både en genuin sammenhæng mellem perioden og dens digter(e) og en informativ ensartethed i periodeinddelingen, der ville lette elevernes overblik.

Uklarheden dominerer desværre i de to binds måde at navngive, inddele og omtale stoffet på. Der er mange gumpetunge tilløb til en omtale af modernismen som bevægelse, men aldrig et samlet signalement eller en klar afgrænsning. Der er massevis af citater hentet fra de portrætterede forfatteres værker, men kunsten at tegne en forfatters portræt ud fra et centralt citat mestres ikke. De fleste citater vælges, begrænses og udnyttes for svagt. Det udarter til hele citatmosaikker, blot forbundet med temmelig overfladiske kommentarer. Det gælder blandt andet i det lange afsnit om Klaus Rifbjerg.

Om ham hedder det, at han 'er fantastisk god til at fange tidsånden i sine tekster', hvilket er rigtigt nok, men lades forunderligt uudnyttet i fremstillingen. For både Rifbjergs og Seebergs vedkommende ignoreres også deres spændende bøger for børn og unge. Mærkværdigt, når serien påstås at være elevhenvendt. Men det rimer godt med, at vigtige forfattere af ungdomsbøger ignoreres; Bjarne Reuter og Bent Haller for eksempel.

Der skabes ikke en øjenåbnende forbindelse mellem fremstillingen og billedstoffet. Illustrationerne står underligt isolerede i bøgerne, og billedteksterne er fattige, uden ide. Størrelser som barok og rokoko nævnes (i forbindelse med henholdsvis Kingo og Stub), men det sætter sig ingen synlige spor i billedvalget. Intet åbenbart samspil skabes mellem kunstarterne; det kunne ellers give eleverne fornemmelse af tidsånd, periode, store linjer.

Bogen giver alt for lidt om alt for meget. Afsnittene er overlæsset med detaljer, mange af dem ligegyldige i den aktuelle sammenhæng. Det viser sig allertydeligst i de alenlange afsluttende faktabokse om modernismens digtere; stort og småt sideordnes. Faktuelle fejl er der mange af: Kjeld Abell omtales som Keld Abel, Cecil Bødkers 'Marias søn' kaldes for 'bibelfortælling', det hedder i optakten om Benny Andersen, at han 'er først og fremmest digter' - ordet lyriker ville være det rette. Fejlagtigt annonceres det på titelbladet af 'Modernisme'-bindet, at det slutter i 1970, hvilket er 30 år galt.

Det med litteraturhistorien i folkeskolen er en svær og udfordrende opgave. Seriens ophavsmænd har ikke formået at løse den. De har heller ikke selvstændigt taget den op. Deres bøger er i dårlig forstand vanetænkende.

Thorkild Borup Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS