Af Ole Bundgaard
24 sider, 93,75 kroner for fem ens hæfter
Special-Pædagogisk Forlag
Dette hæfte indeholder supplerende opgaver til danskundervisningen. Der er lidt af hvert: opgaver med udsagnsord, navneord, tillægsord, alfabetisering, nøgleord, læseopgaver og krydsord. Desuden er der geografiske opgaver af typen: placer en række danske byer i de forskellige landsdele. Opgaverne er da udmærkede, men det er ikke givet, at der er en sammenhæng imellem arbejdet i klassen og de lidt blandede opgavetyper. Læreren må for eksempel have sørget for, at eleverne er blevet undervist i grammatik, inden de går i gang med hæftet, da der ikke er forklaringer på, hvordan man kan kende de forskellige ordklasser.
Opgaverne er selvkorrigerende. Også her må læreren ind i billedet, så eleverne ikke udelukkende går efter et rigtigt svar, men også tilegner sig viden, der kan bruges i andre sammenhænge.
Hæftet kan bruges til de elever på mellemtrinnet, der trænger til at arbejde lidt ekstra med sprogets formside.
Tove Kettner Heiberg
Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.