"Når vi nu ønsker at få dansen ind i et mere officielt skoleregi, er det
fordi det skal være på en ordentlig måde. Der skal være et tankemæssigt
indhold i det fysiske arbejde, et sammenfald mellem den fysiske og den
intellektuelle forståelse. Så dansen får en uddannelsesmæssig værdi," siger
koreografen, danseren og underviseren Cher Geurtze, der i mere end 20 år har
undervist i dans på de danske skoler.
I den form for dans, som Dans i Uddannelse og Kulturrådet for Børn ønsker at sætte på skemaet, den kreative dans, betragter man dansen som et middel til udvikling af barnet - ikke kun af enkelte evner, men af det hele barn. Og ideen er, at det ikke kun er det enkelte barn, der har gavn af dansen, det samme har klassen som helhed. Gennem dansen kommer der en anden dimension på klassens sociale liv.
Med det udgangspunkt har dansekunstnere og dansepædagoger arbejdet hver for sig rundt omkring. Men nu har det danske
dansemiljø samlet sig omkring et fælles ønske: Dansen skal ind i
uddannelsessystemet. Derfor dannede man i efteråret 2000 foreningen Dans i
Uddannelse, der startede med at lave en landsdækkende udviklings- og
handlingsplan for de næste fire år. Den går dels ud på, at informationerne
omkring dans skal samles i en netværks- og informationsbase, og at der skal ansættes en konsulent, gennemføres kurser og efteruddannelse på alle planer, og så skal en række byer tilbydes dans - overalt og til alle - men specielt til skolerne. Samarbejdspartner er Kulturrådet for Børn, der har sat op til 400.000 kr. af til projektet. Nu arbejdes der på at finde den nødvendige yderligere finansiering.
Dans på skemaet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.