Debat

Debat: Skal du med på Lærermødet?

Lærermødet er højskole, når det er bedst, og så er årets tema super aktuelt.

Publiceret Senest opdateret

Pædagogik, uddannelse og demokrati er omdrejningspunktet for Lærermødet 2022.

Oplysning, kundskaber, kreativitet og refleksion i samspil med andre er dannelsens kerne og demokratiets forudsætning. Skolen og uddannelse spiller en helt central rolle i fastholdelse og udvikling af demokratiet. Det er udgangspunktet for Lærermødet 2022 på Askov Højskole i dagen 29. juni til 3. juli.

Demokratiet er ikke nogen selvfølge. Der er krig i Europa. EU-lande med demokratisk valgte regeringer tilsidesætter grundlæggende reststatsprincipper. Konspirationsteorier og fake news vinder stadig større indpas. Vi oplever en stigende individualisering i samfundet, hvor fokus på den enkeltes rettigheder, muligheder og frihed udgør en trussel mod demokrati, fællesskab, forpligtelser og ansvar.

”Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled”, skrev Hal Kock i bogen ”Hvad er demokrati?”

Den udfordring bliver taget op på Lærermødet 2022 gennem spændende oplæg, gruppedrøftelser og debatter. Målet er, at vi bliver inspireret, og at vi bliver klogere i fælleskab. Og så er vi på højskole med fællessang, morgensamlinger og kulturelle indslag. Du kan læse mere om Lærermødet her:

https://www.askov-hojskole.dk/laerermoedet-2022/

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- eller find Lærermødet 2022 FB

Lærermødet udspringer af et fælles ønske fra Højskolerne og Danmarks Lærerforening om at styrke den pædagogiske samtale. Jeg har deltaget i de tre forudgående Lærermødet. Det har hver gang været en berigende oplevelse og en stor fornøjelse.

Lærermødet begynder onsdag aften i den første uge af elevernes sommerferie. Tidpunktet er valgt, fordi mange har meldt tilbage, at det er vanskeligt at blive frigjort tidligere på grund af møder på skolen. Flere har tidligere fået Lærermødet betalt af skolen, da skoleledelsen så det som et aktiv for skolen, at de deltog. Og så har hovedstyrelsen jo besluttet at yde tilskud til de første 25 medlemmer, der tilmelder sig.

De andre underviserorganisationer, og skoleforeningerne, der dækker de frie grundskoler, bakker også op om Lærermødet. Med økonomisk støtte fra Lån og Spar og Lærerstandens Brandforsikring har det været muligt sammensætte et spændende program, som du kan få fornøjelsen af, hvis du deltager i Lærermødet.

Ses vi på Lærermødet? Jeg skal helt sikkert med!