Dertil har firmaet bag selv lagt en million i udviklingen af programmet, som centret betegner som Danmarks største online-undervisningsmiddel. Mingoville hedder materialet, som er rettet til begynderundervisningen i engelsk, dvs. 3.-4. klasse. Mingoville er en ny befolket af engelsktalende flamingoer med en hip påklædning og en forkærlighed for musik. I programmet indgår blandt andet 10 nyindspillede sange, som kan bruges i programmets karaokemaskine og downloades. Den tilhørende interaktive ordbog oversætter de engelske ord til 25 sprog, så materialet kan eksporteres til andre ikke-engelsktalende lande. Eleverne kommer på ti forskellige missioner og kan komme igennem flere hundrede forskellige øvelser i at læse, lytte, stave og sågar tale engelsk.
"Blandt andet kan børnene interviewe på engelsk, indtale interviewet, publicere det og sende det ud til resten af klassen", fortæller direktør for Dansk E-learning Center, Stephan Stephensen.
Læs Folkeskolens anmeldelse af Mingoville til højre.
Danmarks hidtil største online-undervisningsmiddel klar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.