Tilskuerne til VM i fodbold i 2014 og OL i 2016 i Brasilien skal mætte deres maver med sundere og mere bæredygtig mad, end det det i dag er tilfældet ved både store og små sportsbegivenheder. Det skriver Børsen.
"Vi vil gerne gøre det lettere at vælge sundt og bæredygtigt, når vi spiser ude. Enhver kan ved en simpel analyse af bannerreklamerne ved sommerens fodbold-VM konstatere, at 80 procent af dem var for usund fastfood, slik, sprut og biler - alt det, der står i stærk kontrast til en almindelig sund livsstil", siger Bent Egberg Mikkelsen, leder af Food&People på Aalborg Universitet.
Brasilien skal primært styrke den økologiske fødevareproduktion, mens Danmark skal eksportere både ekspertise, fødevarer og fødevareudstyr.
De store sportsbegivenheder kræver dog tunge sponsorater, og der skal arbejdes ihærdigt med lobbyvirksomhed over for den internationale fodboldorganisation FIFA og Den Internationale Olympiske Komité for at få lov at servere den bæredygtige mad på tribunerne.
Danmark udvikler sund mad til OL og VM
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.