"Der er to grunde til, at vi ikke er med i Timss-undersøgelsen denne gang", siger rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt. "Den ene er, at Undervisningsministeriet ikke ville betale, og jeg ikke syntes, vi kunne klare fundingen alene. Den anden er, at Timss og Pisa var kommet ud af kadence, så der vi fagligt var bange for at 'over-do it', og at skolerne simpelthen ville være så trætte af prøver, at vi risikerede, at de ikke ville være med".
Lars-Henrik Schmidt sidder selv i repræsentantskabet for IEA, der står bag både internationale læseundersøgelser og undersøgelser inden for matematik og naturfag. Hvor samarbejdet mellem OECD-landene i Pisa-undersøgelserne foregår på regeringsniveau, er IEA en sammenslutning af forskningsinstitutioner.
"Timss står for noget andet end Pisa, den forholder sig nemlig til landets curriculum eller pensum i fagene. En deltagelse i Timss ville have givet os et bedre grundlag for at fortolke Pisa-resultaterne", mener DPU's ekspert i pædagogisk statistik, professor Peter Allerup.
Kønsforskelle
Han mener, det især kunne have været interessant at se på Timss med hensyn til forskellene på drenges og pigers præstationer i matematik og naturfag, fordi kønsforskellene ikke er nær så store ved de danske afgangsprøver som i Pisa-undersøgelsen.
"Hvor bliver de småpenge af, der skal til for at sammenligne, hvordan de 15-årige, der deltog i Pisa, klarede sig ved afgansprøverne i skriftlig matematik en måned senere?", undrer Peter Allerup sig.
Peter Allerup og Lars-Henrik Schmidt vurderer dog begge to, at Danmark stadig har en sidste chance for at følge udviklingen i matematik og naturfag, siden Danmark sidst deltog i Timss i 1995:
"Jeg har tilmeldt os til Timss 2007 - det må jeg så tage ud af mit eget budget", siger Lars-Henrik Schmidt.
Danmark satser på Pisa
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.