Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Danmark kåret som økoland

Den økologiske messe BioFach, som i disse dage afholdes i Nürnberg, har kåret Danmark til at være Årets Økologiske Land 2009. Udnævnelsen betyder, at næste års messe, som formodes at få 45.000 besøgende, vil have særligt fokus på dansk økologi.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
22. februar 2008, kl. 12:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har valgt Danmark, fordi Danmark har et af verdens førende økologiske markeder. Desuden er Danmark en stærk eksportpartner med internationalt anerkendte økologiske produkter. Vi er overbeviste om, at Danmark vil indtage en vigtig rolle på fremtidens økologiske marked, og vi glæder os til Danmark som Årets Økologiske Land 2009", siger udstillingsdirektør for BioFach, Udo Funke.

Messeledelsen har i udnævnelsen lagt særligt vægt på Økologisk Landsforenings succes med at samarbejde med økologiske virksomheder og detailhandlen om nye produkter. Direktør for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, ser udnævnelsen som et gennembrud for dansk økologi.

"Det styrker Danmarks økologiske fødevaresektor og er verdens bedste udstillingsvindue for økologiske produkter", siger han.

"Årets Økologiske Land 2009 er en del af en større oprustning for dansk økologisk eksport i en periode, hvor det økologiske marked er i vækst på globalt plan. Den økologiske eksport bidrager til at udvikle den danske økologiske sektor, og det skaber plads til, at flere virksomheder og landmænd kan være med på den økologiske vækst".

Fremmer økologisk fødevareproduktion

Også fødevareminister Eva Kjer Hansen glæder sig over udnævnelsen.

"Vi har i Danmark længe været førende indenfor økologisk fødevareproduktion. Og det er en flot fjer hatten at vi nu bliver udnævnt til Årets Økologiske Land 2009. Det falder fint i tråd med, at vi samme år er vært ved klimatopmødet. Jeg tror det vækker opsigt, at Danmark også markerer sig på økologi", siger hun.

BioFach-messen i Nürnberg åbnede torsdag og varer til søndag den 24. februar. 110 lande deltager i messen, som har 2500 udstillere og 45.000 gæster fra hele verden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danmark kåret som økoland

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS