Danmark i vidensamfundet

Fremtidig succes er ikke et spørgsmål om at vælge mellem humanistiske og naturvidenskabelige fag eller mellem gruppe- og individevaluering. Alle fire elementer skal med i den ballast, de unge tager med fra skolen. For at forstå det må man kunne forholde sig til fremtidens velfærdssamfund. Danmark kan ikke leve af løntung produktion, rutineprægede forsknings- og udviklingsopgaver eller råvarer fra landbruget. Vi skal leve af, at vi bedre end de fleste andre samfund formår at tænke nyt og anderledes, og af produktforædling. Det er faktorer som forståelsen af og evnen til at levere svar på globale behov, der giver dansk design, industriel forskning og »stakeholder-indsigt« en god chance for at lykkes. Disse og andre videnrelaterede, men ikke produktionsintensive faktorer skal spille gnidningsløst sammen i virksomhedernes tværfunktionelle team, der arbejder uden for rammen af klassiske organisationsstrukturer. Danske unge skal adskille sig fra jævnaldrende indere og kinesere ved at besidde den for skandinaver unikke evne til at indgå i team - uden at miste evnen til individuel tænkning, kritisk stillingtagen og faglig ageren. For at kunne udkonkurrere vore lavtlønnede globale venner skal vi bevare vores karakteristiske alle-er-lige-vigtige-samarbejdsånd - parret med den typisk danske det-tror-jeg-sgu-ikke-på-holdning, som præger vore unge helt fra barneårene. Men der skal en stærkere faglighed til. Viden genereres i dag med en fordoblingstid på få år, og faglig indsigt og omstillingsparathed er vigtige egenskaber, der kræver et højere niveau end det, der kendetegner den nuværende skole. Grundfag som matematik, fysik og biologi må opprioriteres, samtidig med at det globale sprog, engelsk, læres endnu tidligere i skrift og tale. Humanistiske fag er forudsætningen for den nødvendige kulturelle forståelse af tværfaglighed, så regnestykket går kun op, hvis der undervises på et højere niveau i flere timer af linjefagsuddannede lærere, der har flere midler til rådighed.