Danish Dynamite

Hvad vil det sige at være dansk? Ja, men det ved vi da alle. Måske kan der være nuancer, nogle lægger mere vægt på noget end andre, men ellers er det da klart nok, ikke? I disse tider, hvor regeringen støttes af et parti, som ser det som sin særlige rolle at støtte op om danskheden, kunne det nok være på sin plads at se på, hvad danskhed og det særligt danske egentlig er for en størrelse.

I vor familie holder vi meget af italiensk mad. Så meget, at vort ældste barnebarn engang spurgte, om vi da aldrig fik ganske almindelig dansk mad – som pizza eller lasagne?

Jo, det gør vi da, og vi holder af rugbrød og frikadeller, selv om de sidste ofte kaldes swedish meatballs af uvidende udlændinge. Heldigvis har vi da så noget, som er rigtigt dansk, nemlig wienerbrød.

I bogen søger forfatteren, som er professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, at indkredse danskheden, blandt andet ved analyser af vittigheder, skøn- og faglitteratur samt sociologiske undersøgelser i ind- og udland. Det viser sig imidlertid, at det ikke er så nemt. Blandt de mere seriøse forslag kan nævnes sådan noget som frisind, fælleskab og lighed. Det lyder smukt, men kan også oversættes som ligegyldighed (eller ligegladhed), lukkethed og middelmådighed. 'På det jævne, på det jævne . . .', som H.V. Kaalund skrev i 1877.

Gundelach når også, som andre før ham, frem til, at den danske nationalfølelse og nationale identitet har sin rod i dannelsen af nationalstaten og i grundtvigianismen, samt at bønderne har spillet en væsentlig rolle som en buffer mellem borgerskab og arbejderklasse. Dette, sammen med at regeringerne stort set har været mindretalsregeringer, trækker en linje fra bondefællesskabet og til i dag: Det har altid været vigtigt, at man kunne tage beslutninger i fredsommelighed og enighed. Det er ikke pænt at gå til yderligheder.

Før i tiden kunne danskheden markeres ved kontrasten mellem danske og arvefjenden de svenske, senere kom også tyskerne til at spille en rolle. Det har haft betydning, at vi har kunnet holde hovedet højt, på trods af at det gennem historien er gået tilbage for landet.

Objektivt set er der måske ikke så meget at være stolt af, men i dag kan man jo også føle sig dansk ved at sammenligne sig med dem, som bor her, men ikke er danske – eller er nydanske. Dertil kommer truslen fra EU, EU's udvidelse og den tiltagende globalisering, som får nogle til at rykke sammen om de særlige danske værdier. Hvad de så er. Måske skulle man prøve at spørge i den danske udvandrerkoloni i USA, Solvang, hvor man hæger om alt dansk.

Analysen er interessant, omend teksten er noget snakkesalig og med mange gentagelser, som i længden kan være irriterende. Men den er letlæst, og det viser sig da også – ikke helt overraskende for tænksomme mennesker – at det med det særligt danske er noget mangeartet og diffust, som tillige ændrer sig gennem tiden – og altså ikke rigtigt er til at få hold på.

Det er dansk

Af Peter Gundelach

152 sider, 198 kroner

Hans Reitzels Forlag