Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Daniel legenden

Rytmisk oratorium for tre lige stemmer, sax, klaver, bas og trommer

Jørgen Rønsbo
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Daniel legenden" er en af Dansk Sangs store udgivelser i dette efterår. Materialet består af korpartitur for tre lige stemmer, selvstændige hæfter med klaver-, tenorsaxofon- og basnoder og et samlet dirigentpartitur.

Musikken er indspillet på en cd med det meget velsyngende Skanderborg Ungdomsskoles Kor dirigeret af Alice Vestergaard. Endvidere findes på cd'en en Sing Back-version.

"Daniel legenden" er skrevet og komponeret på baggrund af to gammeltestamentlige fortællinger, "Skriften på væggen" og "Daniel i løvekulen", og præsenteres og fremføres som et rytmisk oratorium. Her finder vi, som i den klassiske oratoriumgenre, solistpartier, kor og orkester i en spændende og afvekslende konstellation.

Oratoriet består af en række rigtig gode, sangbare melodier, der er arrangeret således, at også mindre rutinerede kor vil kunne klare opgaven med at opføre værket. Der er en del passager, der synges unisont, og når de tre stemmer deler sig, er det oftest i velklingende parallelitet.

Som jeg har lyttet til/spillet værket, er der endvidere rige muligheder for eventuelt at udelade noget af flerstemmigheden: Sangene kan sagtens bære at blive sunget unisont, hvis opgaven ellers bliver for stor for koret. Ligeledes vil nogle af passagerne kunne fremføres i et recitativ, der jo også hører til i et oratorium. Oratoriet er således rigt på muligheder, men hvis man som korleder vurderer, at det har en passende sværhedsgrad, fortjener komponisten naturligvis at få sit arrangement opført, som det var tænkt.

Det er bestemt en meget flot komposition, og for værket, komponisten og tekstforfatteren kunne man ønske, at den vil blive opført flittigt af kirkekor, skolekor og andre sangensembler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Daniel legenden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS