Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dagpenge ved kollektiv ferielukning i juleugen

DLF/A
Start debatten
14. december 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som fastansat lærer kan du opleve, at den skole, du arbejder på, holder kollektivt ferielukket, hvorfor du så at sige er 'tvunget' til at holde ferie.

Folkeskolen nr. 52 2000

Hvis du ikke har ret til 5 ugers ferie med fuld løn eller har optjent ret til 5 ugers ferie med feriegodtgørelse/feriedagpenge, kan du derfor komme ud for, at du helt eller delvist står uden økonomisk dækning i ferieperioden.

Det gælder følgende medlemmer:

- Nyuddannede

- Medlemmer, som i foregående kalenderår har holdt orlov, modtaget dagpenge eller har skiftet job.

Tilhører du denne gruppe, kan du ansøge dlf/a om dagpenge. For at du kan få udbetalt dagpenge, skal al ferie, du har optjent hos arbejdsgivere og a-kasse, være afholdt, og du skal være berettiget til dagpenge ved eventuel ledighed.

Endvidere skal du som dagpengemodtager i ferieperioden stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Udlandsrejser m.v. er ikke tilladt.

Hvis din skole holder lukket for undervisning, er der ikke tale om kollektiv ferielukning, og du får som fastansat løn i hele lukningsperioden.

For at få dagpenge skal du indsende følgende:

- Skriftlig dokumentation for, at du er omfattet af en kollektiv ferielukning (kopi af arbejdsplan e.l.).

- Dagpengekort og ledighedserklæring. Send dem umiddelbart efter lukningsperioden. De kan hentes hos AF før ferien begynder (nogle arbejdsformidlinger holder lukket mellem jul og nytår) eller på dlf/a. Skriv 'J' (Jul) på dagpengekortet ud for de dage, hvor du står uden økonomisk dækning.

- Ansøgning om feriedagpenge - hvis du har nogen til gode. De skal bruges, før du kan få dagpenge.

Husk at afkrydse rubrikken om afmelding på dagpengekortet, hvis din ansøgning om dagpenge kun gælder kollektiv ferielukning i juleugen.

Hvis du ikke genoptager arbejdet den 2. januar 2001, skal du melde dig ledig på AF, den første dag du er uden arbejde.

Vi udbetaler dagpenge i uge 5/2001.

Kontakt dlf/a, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i juleferien. Adr. fremgår sidst i bladet.

Åbningstider:

- mellem jul og nytår

dlf/a i Kompagnistræde har åbent i hele perioden.

Områdekontorerne i København og Odense har også åbent i hele perioden.

- efter nytår

dlf/a i Kompagnistræde har lukket for medlemshenvendelser 2. og 3. januar 2001.

Områdekontorerne holder åbent fra 2. januar 2001 i den almindelige åbningstid.

Til efterlønsmodtagere m.v.

Én gang om året har du mulighed for at ændre dit valg om betaling af ATP-bidrag. Ønsker du at ændre dit valg om betaling af ATP-bidrag, skal dlf/a have skriftlig besked herom senest den 10. januar 2001.

God jul og godt nytår

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dagpenge ved kollektiv ferielukning i juleugen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS