Dårlige Pisa-resultater kan ikke forklares med tosprogede elever

Både første- og anden generationsindvandrere, som Pisa har testet separat, blandt andet i naturfag, klarer sig dårligere end andre elever. Og ved det internationalee pressemøde i Paris i går var der stor interesse for netop dette aspekt.

"Ved offentliggørelsen af de foregående undersøgelser har der været en tendens til at ville forklare nogle landes dårlige resultater med, at der er mange indvandrerelever i klasserne. Denne undersøgelse viser, at nogle lande, som Sverige og Schweiz, er rigtig gode til at få indvandrereleverne integreret i skolen, mens andre lande, som for eksempel Tyskland, viser sig at være meget dårlige til det", siger Eric Charbonnier fra OECD's uddannelsesafdeling til folkeskolen.dk.

Pisa fokuserer især på forskellen mellem indvandrerelever, der er født i udlandet, og andengenerationselever, der er født i det land, hvor undersøgelsen gennemføres.

"Hvis elever, der er født i 'modtagelandet', klarer sig bedre end elever, der er født i udlandet, er det et tegn på, at modtagelandets skoler er gode til at integrere fremmedsprogede elever, som derefter som voksne giver deres egne børn bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen. I modsat fald har vi et system, der ikke er særligt godt til at inkludere de fremmedsprogede elever siger", siger Eric Charbonnier.

I Tyskland er andengenerationsindvandrernes resultater dårligere end førstegenerations, og det samme er tilfældet i Nederlandene. I Danmark er forskellen mellem de to grupper minimal, men til gengæld klarer de sig markant dårligere end de danske elever.

"Det handler ikke om, at indvandrereleverne trækker det samlede resultat ned, men om at skabe et undervisningssystem, som får dem med på vognen i tide, og det er et traditionelt indvandringsland som Canada rigtig god til", siger Eric Charbonnier.

Tyskland har netop besluttet at revidere sin modtagelse af fremmedsprogede elever.