FTF har spurgt 1404 lærere, pædagoger, politifolk med videre, om de betegner deres arbejdsplads som et godt sted at arbejde, når de omtaler den for andre. De svar har man sammenholdt med medarbejdernes sygefravær. Resultatet er gennemsnitligt 14 sygedage årligt på de 'dårlige' arbejdspladser og syv dage årligt på de 'gode' arbejdspladser.
De medarbejdere, der opfatter deres arbejdsplads positivt, er også bedre tilfreds med deres egen indsats end dem, der er utilfredse med arbejdspladsen. Undersøgelsen viser også, at 59 procent af de ansatte på den dårlige arbejdsplads føler sig stressede, mens det kun gælder 16 procent af dem, der omtaler deres arbejdsplads positivt.
"Tilsyneladende er indflydelse, åbenhed og tillid til ledelsen de vigtigste faktorer for FTF-medlemmernes vurdering af den gode arbejdsplads", konkluderer FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, i en pressemeddelelse.
Dårlig arbejdsplads gør lærere syge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.