Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Da far var lille og spiste fisk

- en forældrebog om opdragelse, læring, eksemplets magt, livsforståelse, en god barndom og om at være sig selv tro

Birgit Christensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er en mageløs bog! En oplagt gaveide til dig selv og dem, du holder af. Det er en bog til trøst og glæde - og overlevelse i en sur og klam vinter. For 218 kroner får man en stor og dejlig bog, som man vist aldrig bliver færdig med? Ikke sådan, at læsningen kræver tid. Tværtimod, den er let læst, ja, man kan slet ikke lægge den fra sig, men den sætter tanker i sving for resten af vort liv med børnene.

Masser af bøger er skrevet til forældre, men de gider ikke læse dem. Denne bog har kvaliteter, der gør, at folk fra alle samfundslag ville kaste sig over den, hvis de kendte dens eksistens. Derfor skal mit råd til alle 'professionelle børnepassere' være: Læs bogen, fortæl om den til højre og venstre og giv den videre til dine børns forældre. I kan bruge den til oplæg for samtale og studiekredse.

Alle, som bare kommer i nærheden af børn, vil have gavn og glæde af at eje bogen. Jo, man skal selv have den, så man kan strege under og vende tilbage.

Bogens fire dele indeholder ikke mindre end 82 kapitler. Det lyder vildt og voldsomt, men der måtte hjertens gerne være dobbelt så mange - der er ikke ét overflødigt ord. I hvert eneste kapitel, som aldrig fylder mere end én eller to sider, får Niels Jægerum sagt noget livsnødvendigt på en kort og kontant, men også smuk og poetisk måde.

Hvordan er det muligt at sige så meget i så få ord? Ubegribeligt, da en god del af siderne er fyldt med børnetegninger og et utal af citater alle vegne fra:

'Man kan ikke give unge mennesker sandheder, men man kan love, at man aldrig vil lyve for dem' (Albert Camus).

'Lykken afhænger ikke af ydre ting, men af den måde vi ser dem på' (Tolstoj).

'Livet er som en cykel med 20 gear. De fleste af os har gear, vi aldrig bruger' (C.M. Schulz).

'At være menneske er at blive i usikkerhed. Det er vor fælles lod. Den sikre bliver farlig' (Johannes Møllehave).

De sidste fem sider har som overskrift: Mine antagelser om grundvilkår i tilværelsen. De burde næsten have stået som indledning, da de er basis for bogens mange temaer:

'Børn må selv bakse med livet for at finde ud af det.'

'Hele børn skabes ikke af halve voksne og kvarte løsninger.'

'Vi skal ikke skubbe til barnets indre flod - den flyder af sig selv.'

'Jo mere tid vi sparer, jo mere mister vi.'

'Forsøm ikke foråret, måske er det sidste gang, du hører fuglene synge og hjertet slå!'

Nu er papir tålmodigt, og enhver kunne vel fylde det med citater og lånte fjer, ville én og anden måske tænke. Sådan forholder det sig absolut ikke. Tværtimod -ægtheden sprøjter ud af hver eneste side.

Mon ikke Niels Jægerum er en gammel (?) vis mand, der har set og gennemlevet alt det, han her - for børnenes skyld - råber ud til deres forældre? Jeg er helt sikker på, han vil blive hørt, for han har den sjældne evne, det er at kunne sige det dødsensvigtige og alvorlige på en munter måde, så man lytter, smiler og forstår. En sjælden gang svinger Niels Jægerum pisken - for eksempel i fortællingens smørhul, hvor han varmt taler for, at man slukker for tv og fortæller:

'. . . Der skal her lyde den kraftige ADVARSEL, når børn møder medierne: at de ydre billeder og lyde kan være forrående og komme til dem, før de er parate til det! Denne forråelse og usamtidighed kan børn briste af. I modsætning hertil styrer børn selv dannelsen af de indre billeder, når de som medlytter eller medlæser dykker med i fortællingens sproglige rum . . .'

'. . . Min opfordring til alle forældre (her glemmer Niels Jægerum desværre bedsteforældrene!) skal være, at vi skal fortælle børnene de historier i dag, som de vil efterspørge i morgen. Fortæl eventyr og ikke mindst dine egne historier. Vi vandrer alle rundt i livet med et indre 'bibliotek'. Når vi dør, brændes eller begraves alle disse 'tykke bøger af fortidsminder'. Derfor er det så vigtigt at fortælle historierne, mens dit barn endnu måbende lytter til din biografiske perlerække på første parket. Disse indre rejser til en anden tid kan de spinde guld på i deres voksenliv . . .'

Skriv snart igen, Niels Jægerum! Du har forudsætningerne for at blive en ny Johannes Møllehave.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Da far var lille og spiste fisk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS