Da de store var små

Først tænkte jeg på Ota-bøgerne fra omkring 1930-40. Så på Ove Mallings "Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere" fra 1777. For man skal temmelig langt tilbage for at finde forgængere i genren Berømte mænd og kvinder.

Selv de største personligheder har været små engang, og mange gange kan træk fra deres barndom tolkes som afgørende for deres videre karriere. Det er angiveligt formålet med denne bog at finde disse frem og give dem videre til de yngste læsere.

Forlaget begrunder i en usædvanlig selvrosende pressemeddelelse sin udgivelse med, at "Mange udtrykker bekymring for, at børn og unge ikke får 'den danske historie' med i deres opdragelse og skolegang'".

Den bekymring kan være ægte nok; men man skal ikke bilde hverken forældre eller lærere ind, at man råder bod på problemet med denne bog. Forfatteren skriver godt, illustratoren er fantastisk. Men selv om fortællingerne i sig selv kan give mindre børn glimt af livets vilkår, fra længe før de blev født, bliver man ikke rigtig klogere på hovedpersonerne, selv om deres historie noget redundant bliver gentaget med en anden skriftstørrelse efter historien. Man bliver ikke klogere på kvindesagen ved at få at vide, at Mathilde Fibiger ønskede sig en dukke til sin fødselsdag, for eksempel. Og halvdelen af biografien om Thit Jensen handler om hendes bror, Johannes.

Det er fint nok at forsøge at få forrentet vores kulturelle kapital. Men disse små anekdoter beriger ikke den åndelige hovedstol i synderlig grad.