Da børnene fra betonbyen kom til Louisiana

Uden facit

I de kølige udstillingssale på det nordsjællandske kunstmuseum Louisiana betragter 16 elever og to lærere et kollageværk af den grønlandske kunstner Pia Arke. Museets underviser Hanne Flarup har bedt dem om at gætte, hvilke materialer der er brugt på kollagen. Der er mange bud. En dreng identificerer nogle store brune pletter som spildt kaffe. Hanne Flarup giver ham ret. »Er det med vilje?« spørger han. Og det er måske lidt mærkeligt, men kaffepletterne er ikke et uheld, og de bliver ikke det sidste, eleverne kommer til at undre sig over på museet.

Eleverne går i 7.x på Herstedlund Skole i Albertslund på Københavns vestegn. De har vundet et kunstlejrskoleophold på Louisiana og skal være her fra tirsdag til fredag. Langt de fleste af de elever, der modtager undervisning på museet, kommer fra København og Nordsjælland. Med kunstlejrskolen forsøger Louisiana at nå ud til hele landet, så børn, der sjældent kommer på museum, også får mulighed for at opleve kunstsamlingen.

Det kunne der måske godt være brug for. En undersøgelse af danskernes kulturvaner fra 2012 af Epinion og Pluss Leadership viser nemlig, at 44 procent af børn bosat i en bykommune har været på kunstmuseum. Det samme gælder kun for 17 procent af de børn, der er bosat i en yderkommune. Det billede tegner sig også i 7.x. Et par af pigerne har været på kunstmuseum med deres forældre, men for resten af klassen er det en ny verden, de besøger, selvom Louisiana kun ligger 40 minutter væk i bil. Og det kan man godt mærke på eleverne, mener Hanne Flarup:

»Begreber som 'skulptur' og 'kollage' er noget, som vi skal forklare først. Og det er jo klart, hvis man ikke har arbejdet så meget med kunst før. Vi oplever, at der er stor forskel, alt efter hvor i landet man kommer fra. Men til gengæld er der en fuldstændig åbenhed, i forhold til hvad de skal. Der er ikke mange forudindtagede meninger, men en masse nysgerrighed«, siger hun.

Børn af betonby

I museets børnerum med malingpletter på de grå linoleumsgulve har eleverne overtaget to langborde. På bordene flyder det med kuglepenne, farveblyanter, sakse og udklippede billeder fra blade. Roza på 12 år lægger et tyrkisk flag ved siden af et kurdisk flag på et sort stykke karton. Hun har selv tegnet flagene. Der ligger også en blomst, som hendes klassekammerat Emma har tegnet med blyant.

Efter en rundtur på museet, hvor eleverne har kigget på kollageværker, er det nu blevet deres egen tur til at lave en kollage. Den skal vise, hvem den enkelte elev er. Roza klistrer blomsten på, som symboliserer, at hun altid er glad. Det tyrkiske og kurdiske flag fortæller historien om hendes rødder. Senere limer hun også en fodbold på – hun kunne godt tænke sig at starte til fodbold.

Rundtomkring i lokalet finder eleverne billeder af alt fra dyr til pizza, som skal på kollagen. Mange gør ligesom Roza og limer flag på: makedonsk, ghanesisk, tyrkisk, albansk og dansk. Der er også billeder af den boligblok, de bor i. Mange bor i den samme. På trods af de mange flag ser eleverne til gengæld ikke så meget andet af verden end der, hvor de bor. Klassens lærer, Sandra Juul, håber, at eleverne kan lære noget af at komme væk fra betonen:

»Albertslund er bygget op af beton med store boligområder. Det, eleverne ser, er den vej, de går i skole – de er kun i det område. Nogle af pigerne tager måske på museum med deres forældre, men for de andre er det underligt bare at have hus med have. Jeg håber, de lærer noget om, at tingene ikke er så skræmmende, så de tør tage ud og væk på egen hånd«, siger hun.

Det var netop ønsket om at se noget mere af verden væk fra betonbyen, som 7.x lagde vægt på i deres begrundelse for, hvorfor de skulle vinde konkurrencen om et lejrskoleophold på Louisiana, men Hanne Flarup håber, at eleverne kan opdage noget mere om sig selv.

»Når vi beder eleverne om at producere noget selv, så kommer de til at tage stilling til kunsten og ikke bare se, hvad andre har lavet. De får stolthed ind i produktet, og nogle elever blomstrer også her i modsætning til i dialogen«, siger hun.

Sandra Juul fortæller, at begrebet kunst var rigtig svært for eleverne, før de tog på lejrskole. For mange af dem er graffiti kunst. Sandra Juul tror på, at når eleverne vender hjem til betonbyen, vil de være mere åbne og nysgerrige og turde være kreative.

»Jeg tror, eleverne kan lære rigtig meget af kunst, fordi der ikke er noget facit. De får lov til at reflektere og være kreative. Her kan de springe ud i at gøre noget, som ikke er med i den lange skoledag, hvor man skal nå bestemte ting«, siger Sandra Juul.