DA har ganske vist korrigeret de gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer for elevernes baggrund i form af andelen af tosprogede og forældrenes uddannelsesniveau. Men statistikken er ikke korrigeret tilsvarende i den søjle, hvor udgifterne per elev står.
"Det har vi ikke gjort", forklarer konsulent i DA, Louise Pihl, "fordi vores analyse viser, at der ikke, når man kigger på alle landets kommuner, er en statistisk sammenhæng i mellem mange tosprogede og høje udgifter til folkeskolen. Det altafgørende er hvor mange penge kommunerne har til rådighed".
Det betyder altså, at kommuner, der har satset massivt på ekstra støtte til tosprogede elever, efteruddannelse i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning til et meget stort antal tosprogede elever, i DA's statistik kommer til at fremstå som særligt dyre kommuner.
Generelt viser DA's analyse, at hovedstadskommunerne bruger flest penge på folkeskole. Arbejdsgiverforeningens konsulenter har ganske vist taget højde for det såkaldte stedtillæg på lærerlønnen. Men statistikken tager ikke højde for andre forskelle i lærerlønniveauet som følge af Ny Løn. Og den tager heller ikke højde for, at udgiften til rengøring og prisen for at hyre en håndværker til renovering og reparationer er højere i hovedstadsområdet, hvor prisniveauet som bekendt er generelt højere.
DA-analyse tager ikke hensyn til tosprogs-udgifter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.