Udefra ligner Stengård Skole enhver anden skole. Men et besøg på skolen under vores feltarbejde afslører en skole, der har gentænkt hverdagen og holdt fast i nogle af de nye vaner, som coronapandemien tvang os ud i.

Skolen i Gladsaxe Kommune er en af flere skoler, vi har besøgt som led i vores studie af, hvordan corona har påvirket hverdagens praksis og brugen af de fysiske rammer i skolerne. Studiet er første skridt i vores bidrag til forskningsprojektet ”Respond – rammerne for den nye hverdag”.

Coronakrisen var en voldsom omvæltning for landets folkeskoler. For os, der forsker i det byggede miljø, blev pandemien også et vigtigt indblik i, hvordan vi kan bruge vores skoler og institutioner anderledes og måske endda bedre. Vi ser tendenser til en fremtidig skole præget af mere udeliv, øget fokus på årgangstankegangen og en bevægelse væk fra dogmet om én klasse, ét lokale, én lærer.

I denne kronik trækker vi nogle første resultater frem som indspark til en diskussion om, hvad vi kan lære af erfaringerne fra corona.

En skole vendt på vrangen

Under corona var det nødvendigt at sektionere skolens fysiske rum for at adskille eleverne i grupper. Fællesrum blev delt ind i zoner, indgangsveje blev gennemtænkt og ændret, så alle ikke skulle ind via samme hoveddør – et greb, der i Realdanias udgivelse ”Pandemiens arkitektur” er blevet kaldt at ”vende skolen på vrangen’, fordi den primære indgang blev dørene fra det fri til de enkelte klasser og ikke den traditionelle hoveddør.

På Stengård Skole og Buddinge Skole var det muligt at ”vende skolen på vrangen”, fordi skolerne er bygget og indrettet, som de er: Der er havedøre ind til næsten alle klasselokaler, som også har deres egne toiletter og håndvaske til klassen eller årgangen. Samtidig er skolernes etplansbyggeri let at dele op i sektioner på grund af indretning og arkitektur. Selv om etplansbyggeri af pladsmæssige hensyn ikke altid vil være muligt, giver pandemien anledning til at overveje, om vi kan indtænke muligheden for sektionering i langt højere grad, når vi bygger skoler fremover. Ikke kun for at tage hensyn til sygdomsbekæmpelse, men også for at skabe mindre årgangsfællesskaber i skolens store fællesskab.

Udeliv åbner for nye læringszoner

Vores pilotstudie viser tegn på, at skoler begynder at gå væk fra det gamle princip om, at det meste af dagen foregår inde. Både som læring fra coronatiden, og fordi det ligger godt i forlængelse af folkeskolereformens ide om den åbne skole og ønsket om at udvikle uderum, så de kan danne rammen om og indgå som en del af undervisningen. Corona blev dermed et skub til en eksisterende dagsorden.

Under corona blev lærerne udfordret til at tænke meget mere udeliv ind i hverdagen og læringen, og skoler blev tvunget til at sætte en bedre udnyttelse af arealerne i system. Denne ændrede tankegang, hvor læringen fordeles på hele skolens areal frem for udelukkende i klasselokalerne, kan hjælpe skolerne til at undgå halvdøde kvadratmeter, der står øde hen uden for frikvartererne.

Forældre forbudt

Mens truslen om corona var størst, skulle forældre aflevere de mindre børn udenfor ved skolens indgang. På de skoler, vi har undersøgt, var det til en start en udfordring for forældrene, mens børn og lærere hurtigt vænnede sig til den ændrede praksis. Det viste sig, at når forældrene ikke kom ind på skolerne om morgenen, gav det mere ro omkring afleveringen og øget fokus på børnenes gode ankomst til skoledagen. Dog oplevede forældrene, at de manglede de uformelle samtaler med lærerne, som er med til at skabe en god relation til skolen.

Stengård Skole overvejede derfor, om man skulle holde fast i at holde forældrene uden for skolen om morgenen – men valgte det fra. I stedet prioriterede skolen forældrenes ønske om at komme ind på skolen under afleveringen og have mulighed for en snak, der er mere uformel end ved forældremøder og skole-hjem-samtaler. For at strukturere morgenerne på skolen bedre har ledelsen dog opfordret forældrene til at tænke over, om de skal med ind, og forklaret, at det ikke er om morgenen, at man skal tale med lærerne om eventuelle spørgsmål og udfordringer. Det har givet lærerne opbakning til at sige fra, hvis forældre påbegynder en dialog om morgenen, og i stedet henvise til kontakt via telefon, mail eller møde.

Forældrenes gang på skolen mindskes desuden automatisk af, at indskolingen er skofri – det får de fleste forældre til at blive ude. Men for dem, der ønsker det, og hvis børn har et behov, er der mulighed for at følge børnene til klassedøren. Således har man forsøgt at tage erfaringerne fra corona med sig for at sikre roligere morgener med mere fokus på eleverne, men uden at holde forældrene helt ude af skolen ved aflevering.

Årgangstankegang vinder frem

Pandemien skubbede også til årgangstankegangen som en læringspraksis, der kan vinde mere indpas fremover. På Stengård Skole og Buddinge Skole havde man allerede inden pandemien taget første skridt i retning af at arbejde årgangsbaseret. Med midler fra et praksisforsøg har Stengård Skole tidligere ombygget indskolingen, så den fysiske opdeling mellem klasserne er væk. De oprindelige klasselokaler er indrettet til ét sammenhængende læringsrum med forskellige funktioner og zoner, der gør det let at dele eleverne op i mindre grupper. Der er afsat midler til at overføre modellen til resten af skolen.

Selv om corona ikke ændrede ved skolens fysiske udformning, var det skolelederens oplevelse, at fordelene ved årgangstankegangen blev tydeligere under pandemien – også for politikere. Det blev mere klart, at kontinuitet i lærer- og elevgrupper har betydning for trivslen. Og det blev klart, at kortere skoledage kan være en fordel. På Stengård Skole har man indført én kort dag om ugen for indskolingen. Det har givet kontinuitet i lærer- og elevgrupperne, frigjort lærertimer og haft positiv indflydelse på trivslen. Og så har det givet bedre mulighed for, at skolefritidsordningen kan afholde aktiviteter, der varer længere tid. Også årgangstankegangen understøtter en bevægelse væk fra én klasse, ét lokale, én lærer.

Corona har vist os, at det kan lade sig gøre at lære af en krise. De erfaringer, vi gjorde os under corona, kan bruges til at ruste os mod endnu en pandemi, men de kan også bruges til at skabe endnu bedre skoler, der er designet, indrettet og bruges anderledes, end vi har været vant til. Det kan understøtte en bevægelse væk fra dogmet om én klasse, ét lokale, én lærer – i retning af en mere fleksibel brug af skolens fysiske rum. Det er der brug for.

Forskningsprojektet ”Respond – rammerne for den nye hverdag” er støttet af den filantropiske forening Realdania.