Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Coloplast / IKEA

Klik for at skrive manchettekst.

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hudplejemidler, stomiprodukter, brystproteser og meget andet produceres på Coloplasts fabrikker i både Danmark og andre steder i verden med i alt cirka 5.000 ansatte. Bogen »Coloplast« giver en grundig indføring i fabrikkens historie og udvikling frem til i dag, og der fortælles om virksomhedens opbygning og forskellige jobfunktioner, ansættelsesprocedurer, personalepolitik og meget andet. En enkelt tabel over medarbejdere i Danmark mangler dog nogle overskrifter for at kunne tolkes.

Fattige Ingvar fra Elmraryd i Småland lægger for i bogen »IKEA«, og vi får historien om, hvordan han som lille startede sit firma ved at handle med tændstikker, så han allerede som 17-årig blev nødt til at give det et navn: IKEA. I dag er der varehuse fordelt over 35 lande på fire kontinenter, og det hele drives af 65.000 medarbejdere. På samme måde som i den første titel fortælles indgående om virksomheden, hvis drøm stadig er »at skabe en bedre hverdag for så mange mennesker som muligt«. Og ligesom jeg har de fleste forhåbentlig glemt bøvlet med at få samlet de vidt forskellige IKEA-produkters løsdele og skruer til noget anvendeligt i hverdagen.

Begge bøger har velformulerede tekster, forholdsvis korte sætninger, og sproget er lettilgængeligt uden fremmedord. Det hele illustreres med fotos, kort, skemaer, tabeller, grafer og interview med ansatte fra de to firmaer. Et stikordsregister mangler, og det kunne efter min mening have gjort det endnu nemmere for især læsesvage at guide sig rundt i stoffet. Integreret i teksten er der en lang række helt konkrete og mere åbne arbejdsopgaver, der lægger direkte op til såvel individuelt som par- og gruppearbejde, så virksomheden og mere generelle arbejdsmarkedsforhold kan behandles yderligere.

I samme serie er tilsvarende titler undervejs om to andre af vore store arbejdspladser, nemlig Post Danmark og ISS. Naturligvis reklame for virksomhederne men ud over at kunne belyse kultur og samfundsforhold kan indholdet også indgå i et godt, nærværende og spændende forløb om arbejdsmarkedet og jobmuligheder til brug i blandt andet undervisningen i dansk som andetsprog.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Coloplast / IKEA

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS