Skolestart

Undersøgelse: Eleverne tror, at de andre i klassen har haft en federe sommerferie

Offentliggjort

Skolen er gået i gang, og et af de helt store samtaleemner er den nu hengangne sommerferie. 

Dog tyder en ny undersøgelse fra Epinion på, at sommerferiesnakken hurtigt kan blive en kilde til usikkerhed blandt eleverne. 

Ifølge den tror 68 procent af eleverne mellem ni og 14 år, at de andre elever laver federe ting i sommerferien end dem selv.

Samtidig svarer 28 procent af børnene, at de mindst én gang har overdrevet, hvad de har lavet i sommerferien for at få det til at lyde federe.

Undersøgelsen er lavet for Ultra Nyt og er udarbejdet på baggrund af 1.070 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte børn.

dr.dk: "Hver fjerde barn overdriver sommerferien for at få den til at lyde bedre"