Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Charlottes Tryllespind

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På en gård langt ude på landet fødes en meget lille gris. Pigen Julie redder den fra at blive aflivet. Hun giver den flaske og følger dens opvækst i en stald på onklens nærliggende gård. I bedste angelsaksiske børnebogstradition begynder alle dyrene i stalden at tale med hinanden, og Julie forstår deres tale.

Grisen, der hedder Wilbur, får en god ven i edderkoppen Charlotte. Også rotten Templeton spiller en afgørende rolle i fortællingen, idet den er med til at sætte handlingen i gang. For at frelse Wilbur fra slagtning spinder Charlotte en række magiske ord og udsagn ind i sit net i svinestien: "Sikke en gris", "Fantastisk", "Strålende" og "Beskeden". Rotten finder modvilligt de udklip, som Charlotte bruger som forlæg for sine spind. Det er ikke edderkoppen, men grisen Wilbur, der bliver den store sensation på gården og på et dyrskue. Dermed reddes den fra slagtebænken.

Det er en bog om venskab og omsorg i et magisk dyreunivers. Rammerne er en gammeldags bondegård, før landbruget blev mekaniseret.

Bogen udkom i 1952 med titlen "Charlotte's Web". Den udkom på dansk i 1955 og 1995 med titlerne "Grisen der fik lov at leve" og "Grisen der ikke ville dø".

Bogen, der er en klassiker i den engelsksprogede verden, er netop blevet filmatiseret, og forsiden er fra filmen. De glimrende sort-hvide illustrationer fra den amerikanske udgave har man bevaret i denne tredje danske udgave. Oversættelsen er god.

Denne børnebogsklassiker, der nærmest har karakter af en fabel, holder den dag i dag. Bogen anbefales til oplæsning for de seks-tiårige.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Charlottes Tryllespind

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS