Charles Darwin

'Manden, der fandt ud af livets gåde' er undertitlen, og allerede her får man et tip om denne - ellers pæne og sympatiske - bogs svagheder. Ifølge forlaget kan den bruges i biologi, men vil nok især være egnet til selvlæsning fra 5. klasse. Det sidste nok, fordi lix kun er på 24, men dette lave lixtal er opnået primært ved, at teksten er skrevet med korte sætninger. Indholdet er svært tilgængeligt, abstrakt og med mange svære begreber. Undervisningen i evolutionens mysterier er et forsømt område i skolen, men det skyldes nu nok først og fremmest, at emnet er så vanskeligt at forklare, samt at de fleste her i landet vel betragter evolutionen som en fuldbyrdet kendsgerning, man ikke engang behøver at debattere.

Nå, men Darwin fandt jo ikke ud af livets gåde, det gjorde ikke engang Watson og Crick - dem med DNA-strukturen, generne og det der. På samme måde forsøger bogen, sideløbende med sin biografi om Darwin, at overforenkle det ret beset uforståelige. Det kan lede til misforståelser, som de ellers gode forklaringer, som faktisk kommer senere, ikke kan rette op på. Eksempelvis oversættes 'Survival of the fittest' til det forenklede 'De stærkeste overlever'. Eller: 'Siden måtte dyrene udvikle sig (for eksempel ændre deres næb) for at overleve'. Ja, og den lille elefant måtte gå ned til den grågrønne, grumsede Limpopoflod for at få krokodillen til at trække dens snabel lang! Først til allersidst får vi et lille vink om, at udviklingen sandsynligst sker over mange generationer og i løbet af måske tusinder eller millioner af år.

Så bogen kan nok bruges i biologi, men næppe være egnet til selvlæsning, hvis dens intentioner skal opfyldes.