På uvm.dk kan man for hver enkelt skole se en såkaldt socioøkonomisk reference for, hvordan man kunne forvente, at den enkelte skoles afgangskarakterer ville ligge ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Men det er ikke muligt at udtrække en rangliste. Men den ligger fra i dag på www.undervisningseffekt.dk . Tænktetanken Cepos har udviklet et program, der kan generere en rangliste og melder ud, at man for hvert år i fremtiden vil blive trække tallene ud og offentliggøre ranglister.
"Daværende undervisningsminister Christine Antorini forsøgte i 2012 at gøre noget ved problemet med de svage skoler, men opgav efter pres fra skolerne og kommunerne. Og det betyder, at problemet stadig består", siger forskningschef Henrik Christoffersen, Cepos, med henvisning til at Antorini dengang måtte sige undskyld til fire skoler, der var blevet hængt ud på ministeriets hjemmeside som særligt dårlige på et fejlagtigt grundlag.
Nyt statstilsyn med skolerne: Dialog frem for rangliste
Cepos har siden 2006 offentliggjort sine egne ranglister over den såkaldte undervisningseffekt, som ifølge tænketanken viser, hvor meget skolens formår at løfte de eleverne fagligt i forhold til det forventede med den socioøkonomiske baggrund. Men i den rangliste, tænketanken offentliggør i dag, har Cepos brugt ministeriets statistiske model, den socioøkonomiske reference, fra henholdsvis afgangsprøverne i 2010 og 2014.
Professor: Skolerne er statistisk set lige gode
Cepos' video om 'undervisningseffekt'
Cepos kupper ministeriet: Rangliste over ”gode” og ”dårlige” skoler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.