Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Censorer: Ny karakterskala har problemer i midten

Læreruddannelsens censorer har for første gang i år benyttet den nye 7-trinsskala. De melder positivt tilbage. Men flere peger på for store spring mellem midterkaraktererne, de savner det gamle 13-tal, og flere taler om en fejlfindingsskala.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
21. november 2008, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Skalaens grundlag og karakterernes beskrivelser giver anledning til en ny måde at bedømme på, hvor den studerendes mangler og fejl, frem for viden og færdigheder, kommer i fokus. Det giver en bedømmelse baseret på 'fejlfinding' af negativ art frem for en positiv bedømmelse". Sådan lyder det fra en af censorerne i den årlige beretning.

Censorformandskabets Årsberetning

Beskrivelsen af skalaens trin forekommer flere censorer uklare, og det at skulle bedømme ved at fokusere på mangler kræver en helt ny måde at votere på. De mener, at der er behov for, at fagenes mål og CKF'er bliver beskrevet med klare mål i den nye læreruddannelse, ligesom de centralt stillede skriftlige opgave trænger til bedømmelseskriterier.

For stort spring fra 7 til 10

Censorerne har ikke haft større problemer med at anvende den nye skala og med at opnå enighed om karaktererne. Men midterkaraktererne har voldt problemer. Springet mellem karaktererne 4, 7 og 10 opleves af mange som store, og særlig grænsen mellem 7 og 10 er svær at finde.

"Karakteren 7 er meget (mange mener for) bred; der savnes en egentlig midterkarakter (8 eller 9), og det er uheldigt, at den associeres til det gamle 7-tal - det giver utilfredse studerende".

Det er svært for censorerne at nuancere midterkaraktererne, hvilket samtidig gør det lettere at give karakterer. En går så langt som til at kalde de store spring "tåbelige og potentielt pædagogisk demotiverende".

For mange får 12

Nogle censorer savner at kunne honorere den ekstraordinært gode og selvstændige præstation. Den højeste karakter i den nye skala er 12, men censorerne mener, at der bag den nye karakter gennem sig både store og små 12-taller.

"Der er en følelse af, at for mange får topkarakter og i det hele tage af, at karaktererne er blevet højere".

Det er ikke muligt at se, om karaktererne reelt er blevet højere på landsplan, da der ikke fra centralt hold er udarbejdet en samlet karakterstatistik for resultaterne på læreruddannelsen. Undervisningsministeriet fortæller, at det skyldes tekniske problemer med det studieadministrative system.

"Censorformandskabet opfatter det som en stor mangel".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Censorer: Ny karakterskala har problemer i midten

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS