Censorer bekymrede for fjernundervisning i læreruddannelsen

Stadig flere seminarier tilbyder læreruddannelsen som fjernstudium. Censorernes oplevelser har været forskellige, men samlet set er censorernes vurdering af de fjernstuderendes præstationer særdeles kritisk:

"Det er vigtigt at understrege, at kritikken ikke er generel for alle seminarier, der udbyder fjernundervisning", siger formand for censorkorpset i faget pædagogik, Frits Hedegaard Eriksen, Skive Seminarium.

"Jeg har selv været censor ved et seminarium, hvor man har organiseret sig sådan, at de studerende mødes to gange om ugen. Der oplevede jeg, som man vist ofte oplever med meritlæreruddannelsen, at der var stor forskel på de studerende, der var en gruppe, som var meget dygtige og en gruppe, der havde svært ved det - men jeg oplevede ikke, at de studerende ikke kunne begå sig i en samtale", fortæller Frits Hedegaard Eriksen.

Fra andre seminarier har han derimod modtaget stærkt kritiske censorrapporter:

"Jeg anser ikke det uddannelsesforløb, som de studerende på fjernstudiet har været igennem som 'god nok'", skriver én censor. En anden skriver, at en del af de svagere studerende var "fremmede over for samtalens krav. De savner virkelig at have været i aktiv kontakt med en lærer, en vejleder og de øvrige studerende på holdet". Den pågældende censor konstaterer, at halvdelen af de studerende, der begyndte på fjernstudiet nu er faldet fra. Af de resterende klarede halvdelen sig ikke ret godt ved eksamen:

"Det er jo et stort spild!", siger Frits Hedegaard Eriksen.

Censorerne aner ikke, om de dårlige resultater skyldes den måde, det enkelte seminarium har organiseret sin fjernundervisning på, eller det skyldes forskelle på de studerende, de enkelte seminarier har optaget:

"Derfor foreslår vi, at man følger det forskningsmæssigt. Men der er altså ikke noget, der tyder på, at fjernundervisning i sig selv er et problem, hvis man organiserer sig, så de studerende mødes regelmæssigt".