Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Canadisk ekspert i inklusion af børn med ADHD kommer til Danmark

Folketingets børne- og undervisningsudvalg besøgte Rosemary Tannock sidste år, og nu kommer hun selv til Danmark. Den canadiske ekspert i ADHD har i mange år haft fokus på, hvordan man overfører forskningsviden til praksis ude i skolerne.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. august 2013, kl. 12:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rosemary Tannock er blandt hovedoplægsholderne, når ADHD-foreningen i næste måned afholder sin årlige konference, som er den største om ADHD i Danmark.

ADHD-foreningens konference

Antorini: Vi tager inspiration fra Canada med i folkeskolereformen

Rosemary Tannock er seniorforsker ved The Hospital for Sick Children, professor i psykiatri og specialpædagogik ved University of Toronto og en af hovedkræfterne i TeachADHD, hvor man har opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til at inkludere specialelever i normalskolen. På konferencen tager hun netop fat i perspektivet og visionerne for ADHD i skoletiden.

Ministeriets evaluering: Lærerne er ikke klædt på til inklusion

To bud på den viden om inklusion, lærere har brug for

Ofte udpeges elever med ADHD som en vanskelig gruppe at rumme, når lærere efterspørger viden og efteruddannelse i inklusion. Her er oplægget fra Rosemary Tannock et godt bud på den viden, lærere har brug for, mener ADHD-foreningen.

Lærere: Det går dårligt med inklusion af specialelever

Rosemary Tannock taler fredag, og den dag kan man også høre psykolog Rasmus Alenkær, som er en af de førende danske eksperter i inklusionsarbejdet. Han er den anden oplægsholder, som ifølge ADHD-foreningen er særlig relevant for lærere.

Rasmus Alenkær har blandt andet redigeret trebindsværket "Den inkluderende skole" fra 2009 og har arbejdet med et utal af skoler om netop inklusion. I sit oplæg søger han væk fra den romantiske forestilling om fænomenet inklusion og opstiller i stedet en række konkrete bud på, hvordan mangfoldigheden kan øges i skolen.

ADHD forsvinder ikke, når man bliver voksen

Fra USA kommer Russell Barkley, der har specialiseret sig i ADHD hos børn og voksne gennem mere end 35 år. Tidligere fik kun børn diagnosen, men tiden har vist, at ADHD ikke forsvinder, når man bliver voksen - den ændrer sig. Den amerikanske psykiater fortæller om perspektiverne for voksenlivet for et barn med ADHD, og hvordan børnenes ADHD ser ud i deres voksenliv.

Senere på torsdagen opdaterer professor Per Hove Thomsen fra børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitetshospital om processen og evidensen bag de kliniske retningslinjer for ADHD, der er på vej. Han giver også et bud på, hvad der vil ske i fremtiden indenfor ADHD-forskning.

Eksperter foreslår ensartet behandling af børn med ADHD

Også oplæg om voksne med ADHD

Fredag taler speciallæge i psykiatri Jesper Karle om, hvordan inklusion tager sig ud for voksne med ADHD på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet. Herudover er der en række parallelle oplæg i løbet af konferencens to dage om blandt andet "Ro og fokus gennem kropslig aktivitet", "ADHD og kriminalitet" og "Fra ung til voksen".

Konferencen foregår torsdag den 5. og fredag den 6. september i Nyborg. Læs mere via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Canadisk ekspert i inklusion af børn med ADHD kommer til Danmark

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS