Byråd får tid til at læse speciallærers personlige beretning

Protester har i første omgang fået byrådet til at udsætte beslutningen om de foreslåede ændringer, som alene på specielundervisningscentret ved Østerbyskolen i Vejen vil betyde en forringelse på ni lærerstillinger, hvilket svarer til en tredjedel af lærerstaben.

Kommunen planlægger at sænke det ugentlige undervisningstimetal til 25. Det giver et samlet timetal på 6.750 klokketimer fra 1. til 9. klasse, men tallet fra Undervisningsministeriet lyder på 6.900 klokketimer.

"Vejen skolevæsen bruger på folkeskoleområdet i øvrigt det vejledende timetal fra 1. til 9. kl., som udgør 7.440 klokketimer. Differencen for en elev ved specialundervisningen vil være 690 klokketimer færre svarende til 920 lektioner i skoleforløbet. Elever, der har vanskeligt ved at lære, får altså ringere vilkår end normalt fungerende elever" skriver skolebestyrelsen på Østerbyskolen i sit høringssvar.

Den foreslåede omlægning hænger sammen med, at kommunen har fundet flere elever, som har brug for et specialundervisningstilbud.

"Det ville koste kommunen fire millioner kroner ekstra at give dette tilbud. Politikerne har bedt forvaltningen om at finde det inden for den nuværende ramme. Det svarer til, at der kom 100 flere kontanthjælpsmodtagere, og så måtte alle modtagere af kontanthjælp dele den pose penge, der nu engang var sendt ud", siger Trine Andersen, lærer i specialundervisningscentret på Østerbyskolen.

Forslaget om at omlægge specialklasserne var på byrådets dagsorden i sidste uge, men politikerne sendte sagen til fornyet behandling i udvalget for skoler og børn. Ifølge borgmester Egon Fræhr (V) giver det også alle med interesser i sagen mulighed for at komme med deres høringssvar, skriver JydskeVestkysten.

Speciallærer skriver til politikerne

Med udskydelsen får politikerne tid til at læse den personlige beretning, som Trine Andersen har sendt til dem i håb om, at de nøje undersøger konsekvenserne af forslaget. Det indebærer blandt andet, at lærere og pædagoger skal til at undervise seks elever ad gangen i stedet for kun fire.

Trine Andersen har oplevet flere nedskæringer i de otte år, hun har været lærer på specialundervisningscentret ved Østerbyskolen. Det har hun og kollegerne levet med, men denne gang mener hun, at grænsen for rummelighed og tålmodighed er langt overskredet.

"Jeg kan ikke se, hvordan vi overhovedet kan undervise op til seks elever i en gruppe, når det er vidtgående behov eleverne har. I mange situationer lærer de ved at have en til en undervisning", skriver Trine Andersen.

Hun vægter elevernes trivsel højt i sin undervisning og bruger tid på konflikthåndtering.

"Hvordan skal jeg kunne udføre mit arbejde med en gruppe på seks elever? Jeg kan ikke forlade gruppen for at konfliktløse med en elev, når jeg har en anden elev, der er udadreagerende, impulsstyret og samtidig har en udvikling på alle områder som en treårig. Ser han en kørestolsbruger, skal han hurtigt prøve at se, hvad der sker, hvis han lige vælter kørestolen. Ups!"

Samtidig skal Trine Andersen undervise eleverne i danskfaglige områder. Men det er ikke klasseundervisning, betoner hun, for de er på hver deres niveau i faget. Og de lærer ikke lige hurtigt, lærer ikke efter samme metode og skal gerne igennem flere metoder for at lære stoffet.

"Læringen hos elever med vidtgående behov tager tid og kræver intensiv træning en til en. Jeg har ikke denne mulighed i den foreslåede normering", lyder det fra Trine Andersen.

Eleverne kan ikke vare alene

Elever med vidtgående behov er tit elever, som har et udviklingsniveau, der spænder fra et halvt til syv år. Samtidig har mange tillægsproblematikker, som gør dagen mere besværlig for dem.

For at gøre det klart for politikerne, hvem eleverne er, giver Trine Andersen denne beskrivelse:

. En elev, som har afføring i bukserne, tager det op med hænderne og kaster det i hovedet på en kammerat.

. En elev, som er på toilettet selv i to minutter, når at tage afføring fra enden og smøre det ud på væggen.

. En elev med vidtgående behov, som er manio/depressiv på samme tid og med tillæg af skizofreni, tror, at der kravler kæmpe behårede edderkopper op under trøjen. Eleven kan derfor ikke rumme flere end tre andre elever, i perioder kun én voksen.

. En elev, som kradser den voksne til blods hver dag, stikker af, bruger ble og skal hjælpes med alt.

. En elev, som slår med knytnæver, hvis en anden elev for eksempel tager en pind i græsset, fordi eleven kommer i tanke om, at han godt selv kunne godt tænke sig pinden. Han bliver vred og ked af det og slår så med knytnæver i ryggen på den anden.

. En elev som er svagtseende og har svært ved at begå sig uden en voksen.

. En elev, som indimellem skal bruge tre voksne for at komme ud af sin egen satte grænse. Eleven skal støttes fysisk af to-tre voksne for at lære det nye.

. En elev, som på grund af at være tidligt skadet formåede at "kravle ind under huden" på alle omkring sig og derved splitte en hel gruppe ad og fik efterfølgende en til en undervisning.

. En elev, som sammen med en voksen har brugt to år på blandt andet at lære at tage sit tøj af til idræt og svømning, som var et af elevens mål for undervisningen.

Læreren: Det gælder elevernes sag

"Hvordan skal vi kunne agere i alle disse dagligdags basale ting med den foreslåede normering? Vi er her for at undervise og lære eleverne både fagfaglige, sociale og basale ting, men denne elevgruppe har brug for en til en for at lære, også de basale ting, så de som voksne kan blive så selvhjulpne, at de bliver samfundsborgere med arbejde eller beskæftigelse", skriver Trine Andersen.

Hun understreger over for politikerne, at hun er meget glad for sit arbejde, både undervisningen, eleverne, kollegaerne, ledelsen og arbejdsmiljøet.

"Det er elevernes sag, jeg taler. Mit psykiske og fysiske arbejdsmiljø kommer oveni, men det har jeg ikke argumenteret for, da jeg er meget mere bekymret for eleverne med vidtgående behov og deres fremtid", skriver Trine Andersen.

Politikerne tager sagen op igen på byrådsmødet i maj.

Læs hele Trine Andersens brev via linket til højre for denne artikel.