Byg videre på det, der findes

Danmark har dårlige karakterer i læsning. Beskeden fra regeringen er klar: Vi må have evidensbaseret forskning, som kan vise skolen, hvordan man gør. Forskerne bekræfter: Vi ved ikke, hvad der virker på dansk. Men det kan vi finde ud af.

På én måde er dette positivt. Der tages initiativ. Man organiserer sig og lægger til rette. Der er bare det, at den kundskab, som regeringen efterspørger, findes allerede for en stor dels vedkommende. Problemet er at finde de bedste måder at bruge den på i praksis. Vi ved, at det at lære at læse kræver alfabetisk indsigt, at kundskab om sproget har stor betydning for videre læseudvikling, selv om vi ikke forstår alle sammenhænge, og at strategier for forståelse er afgørende for, at læsning kan blive et læringsredskab.

Men man er kommet endnu længere. Ledende forskere anbefaler afbalancerede didaktiske fremgangsmåder. Man ved, at mening er af samme betydning som teknik, men til forskellig tid. Man ved, at lærerens holdning til eleven og til læring er af afgørende betydning for læseundervisningens effektivitet, og at kvaliteten af dialogen mellem lærer og elev har afgørende indflydelse på resultatet. Man ved, at lærerens måde at administrere sin lederrolle på, at klassens sociale klima, at skolens lærings- og evalueringskultur også har afgørende betydning i forhold til, om eleverne udvikler sig optimalt.

Vi har endvidere tidligere dansk forskning, som tydeligt har vist, hvad der karakteriserer klasser og skoler med gode læseresultater. Vi kender således en række medvindsfaktorer.

I dette perspektiv bliver det lammende, når centrale danske læseforskere vil barbere skolens virkelighed ned til et spørgsmål om fonologisk og morfologisk træning og stimulus-respons-læring.

Den vigtigste udfordring for at bedre effekten af læseundervisningen er ikke at reducere virkeligheden for at få effektmåling af isolerede færdigheder, men tværtimod at integrere de mange fund og erfaringer, som allerede findes. Forskning må sikre, at alsidige virkemidler integreres i metodiske mønstre, fordi sandt og falsk i en sammensat virkelighed som denne aldrig er entydig. Samtidig har vi brug for grundforskning, som i samspil med forskere i udlandet kan medvirke til at prøve at forstå nogle af de sammenhænge, som stadig er uklare.

Sådan som sangen om den evidensbaserede forskning synges af nogle, virker det desuden, som om man direkte overser væsentlige udenlandske erfaringer, som også har vist sig effektive. Blandt andet eksisterer traditionen for »emergent literacy« ikke i dansk forskning. Det er uheldigt, fordi netop i det at fokusere på barnets tidlige sproglige udvikling ser det ud til at give store gevinster. Den indsnævring af interessefeltet, som for tiden finder sted, kan ensrette læsemetodikken og meget let skade mangfoldigheden i det daglige arbejde i skolen.

Samtidig kan en sådan indsnævring betyde, at man går glip af anledningen til at udvikle samordningen mellem hjem, børnehave og skole. At reducere læseforskningen til et spørgsmål om teknik, struktur og systematik vil ødelægge den frodighed, som i mange år har karakteriseret dansk læseundervisning. Forskerne må ud i skolen og finde ud af, hvordan man midt i al frodigheden samtidig kan sikre kritiske færdigheder på kritiske tidspunkter i børnenes læseudvikling. Da ville man bygge videre på det gode, som findes. Og hvis en masteruddannelse i læsning kunne være med til det, da ville vi få en spændende og effektiv skole.

Jørgen Frost er seniorrådgiver ved Bredtvet kompetansesenter i Oslo

»Den indsnævring af interessefeltet, som for tiden finder sted, kan ensrette læsemetodikken og meget let skade mangfoldigheden i det daglige arbejde i skolen«