Buldermanden

'Buldermanden er overalt, han ser alt og hører alt, ham kan man ikke skjule noget for - og han bor inde i skorstenen' - truer mormor yndige lille Ida, som ikke engang har gjort noget forkert, for det er lillebror Skrupsak, der har lavet skarnsstreger.

Og Buldermanden, Bøhmanden, den store Bastian eller Fanden selv er ejendommens sodsværtede, snerrende vicevært med klap for det ene øje, som æder de uartige børn. Uha for et anslag i Jesper W. Nielsens stilbevidste og velfungerende sort/hvide gyser, der vil kildre de otte- til tiårige og give dem en forsmag på en filmgenre, der normalt er forbeholdt teenagebørn og opefter.

Ida er sammen med sin forkælede lillebror Skrupsak på besøg hos deres aristokratiske mormor. Hun har en overraskelse til dem, men frække lillebror pakker gaven op i utide - og så får stakkels Ida uretfærdigt skældud af mormor, som da også minder lidt om den onde stedmor i Askepot.

Forståeligt nok begiver børnene sig af sted på opdagelse i ejendommen, men Skrupsak taber sin nyerhvervede bamse ned i den dybe skorstensskakt, og da han vrælende forlanger at få sin bamse tilbage, bliver det efterhånden for meget for Ida.

Hun beslutter sig til at jage ham en skræk i livet, hvad hun snart skal fortryde, for nok er det slemt at blive taget af Buldermanden, men værre endnu er det dog at servere sin lillebror for ham.

'Buldermanden' er så elegant og genrebevidst gennemført, at filmen såmænd også vil kunne bruges som 'tekst' i undervisningen på langt ældre klassetrin, for den rummer mange centrale elementer i gysergenren.

Den er fanme uhyggelig - men med en så tilpas distance til figurerne, at ungerne i 2.-3. klasse vil kunne klare mosten, og de vil elske den.